33 anbefalinger til fremtidens gode seniorliv

Efter mere end et års arbejde lancerer Tænketanken - Den nye 3. alder, som PFA står bag, et samlet bud på, hvordan man sikrer det gode seniorliv frem mod 2040, hvor der bliver markant flere ældre danskere. Resultatet er blevet en af de største kortlægninger af seniorlivet herhjemme, og hvad der skal gøres fremover. Udviklingen kræver gentænkning af samfundet inden for arbejdsliv, sundhed og boliger, lyder anbefalingerne.

Danskerne lever længere og længere, og om 25 år vil hver fjerde dansker være over 65 år. Nu præsenterer en tænketank for første gang et samlet bud på, hvordan vi i Danmark kan sikre det gode seniorliv fremover i lyset af den seniorrevolution, vi kommer til at opleve.

Siden begyndelsen af 2017 har Tænketanken – Den nye 3. alder analysereret denne udvikling, og hvad der skal til for, at fremtidens mange seniorer kan få et godt liv i den tredje alder. Resultatet er blevet en af de største kortlægninger i nyere tid af seniorlivet og samfundsudviklingen de kommende årtier samt mere end 30 anbefalinger til, hvordan man skaber rammerne for et godt seniorliv frem mod 2040, når det gælder arbejdsliv, sundhed og boliger.

Konkrete anbefalinger til fremtidens udfordringer

Tænketanken har med hjælp fra Instituttet for Fremtidsforskning kortlagt syv centrale udfordringer, som Danmark skal finde svar på for at sikre et godt seniorliv frem mod 2040, og i den forbindelse udviklet fire scenarier for, hvordan Danmark kan udvikle sig i perioden. På den baggrund er tænketanken kommet frem til 33 anbefalinger.

Tænketankens rapport med anbefalingerne lanceres i Folketinget den 2. februar 2018. Rapporten præsenteres af tænketankens medlemmer  og debatteres af udvalgte politikere. Der vil desuden være indlæg fra bl.a. beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ældreminister Thyra Frank (LA).

Læs tænketankens rapport her og pixi-udgaven her.

Læs pixi-udgaven på engelsk her.

Se program for lanceringen i Folketinget her.

Se tænketankens anbefalinger i overskrifter til det gode liv i den tredje alder

OVERGANG FRA ARBEJDE TIL PENSIONSTILVÆRELSE BOLIG OG SOCIALE RELATIONER SUNDHED OG LIVSKVALITET

Et godt arbejdsliv i den tredje alder og fleksibilitet i tilbagetrækningen

  • Fleksible rammer for tilbagetrækning
  • Fleksible delpensionsmodeller

Arbejdsmarked og arbejdsliv

  • Forebyggelse af psykiske lidelser
  • Partnerskaber for bedre trivsel

Iværksætteri og opsparing

  • Investering i iværksætteri
  • Attraktive pensionsordninger for selvstændige

Uddannelse og kompetencer

  • Gentænkning af uddannelsessystemet
  • Livslang læring som pligt for den enkelte
  • Uddannelsesopsparing til karriereskift
  • Internationale netværk til vidensdeling

Nye attraktive boligformer, der matcher borgernes livsfasebehov

  • Flere seniorboligfællesskaber
  • Nye boligformer for seniorer
  • Flere billige lejeboliger til seniorer
  • Rådgivning om boliger

Byudvikling og rammer for fællesskaber

  • Seniorer skal tænkes ind i byrummet
  • Bo- og interessefællesskaber skal styrkes
  • Skattemæssige udfordringer for deleøkonomien skal undersøges

Øget mobilitet for at mindske ensomhed og styrke økonomi

  • Mobilitetspulje til seniorer
  • Danmark skal gå forrest for brugen af selvkørende biler
  • Flere investeringer i fremtidens infrastruktur
  • Partnerskaber skal udvikle innovative platformsøkonomiske modeller

Forebyggelse og bedre koordinerede sundhedsindsatser

  • Flere kommunale sundhedshuse
  • Teknologi skal understøtte sundhed i eget hjem
  • Bedre udredning og koordinering på tværs af lidelser
  • Udbygning af prioriteringsråd
  • Mål for forebyggelse af livsstilssygdomme skal udbygges
  • Styringsparadigme skal have mere fokus på outcome

Frivillighed, relationer og livskvalitet

  • Bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde
  • Sundhedspersonale skal bidrage til at mindske ensomhed

Velfærdsteknologi og telemedicin

  • Bedre og hurtigere udbredelse af velfærdsteknologi
  • Teknologisk efteruddannelse af sundhedspersonale
  • Fast-track-enhed for udrulning af ny teknologi

Stigende sundhedsomkostninger

  •  Øget transparens i sundhedsudgifter