Gå ikke glip af muligheden for skattefradrag

En ekstra indbetaling til din pension i 2021 kan være en fornuftig optimering af din pensionsøkonomi.
Så overvej dine muligheder for at foretage en ekstra indbetaling i år.

Dine fordele ved at indbetale mere til pension

Skatteregler og pension går hånd i hånd, og ved at indbetale ekstra til din pension kan du opnå følgende:

✔ Ekstra indbetaling giver dig mulighed for at nedbringe eller helt undgå at betale topskat

✔ Du sparer mere op i din pension, og afkast fra pension beskattes lavere end afkast fra øvrige investeringer og indestående i bank

✔ Den ekstra opsparing til pension vil give dig flere penge at leve for, når du vælger at gå på pension

✔ Når du skal have udbetalt din pension, kan du med en god udbetalingsplan typisk få den udbetalt i bundskat
  

Der er mange penge at tjene

I tabellen herunder kan du se, hvad det kan blive til med årene. 

Dit indskud 
  
Det din opsparing vokser til 
                 år 2025                   år 2035                   år 2045                   år 2055
5.000 kr. 6.000 kr. 6.000 kr. 7.000 kr. 9.000 kr.
10.000 kr. 11.000 kr. 12.000 kr. 14.000 kr. 17.000 kr.
20.000 kr. 21.000 kr. 24.000 kr. 28.000 kr. 33.000 kr.
30.000 kr. 32.000 kr. 36.000 kr. 42.000 kr. 49.000 kr.
40.000 kr. 42.000 kr. 48.000 kr. 56.000 kr. 66.000 kr.
50.000 kr. 53.000 kr. 60.000 kr. 70.000 kr.  82.000 kr.
100.000 kr. 105.000 kr. 119.000 kr. 140.000 kr.  163.000 kr.
         

Dit indskud
DET DU FÅR UDBETALT EFTER BUNDSKAT 
 År 2025 År 2035 År 2045 År 2055
5.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr. 5.000 kr. 6.000 kr.
10.000 kr. 7.000 kr. 8.000 kr. 9.000 kr. 11.000 kr.
20.000 kr.  14.000 kr. 15.000 kr. 18.000 kr. 21.000 kr.
30.000 kr. 20.000 kr. 23.000 kr. 27.000 kr.  31.000 kr.
40.000 kr. 27.000 kr. 30.000 kr. 35.000 kr. 42.000 kr.
50.000 kr. 33.000 kr. 38.000 kr.  44.000 kr. 52.000 kr.
100.000 kr.  66.000 kr. 75.000 kr. 88.000 kr. 103.000 kr.

Bemærk: Prognose for ekstra opsparing er ikke et bindende løfte om din pension på pensionstidspunktet, men kun et vejledende eksempel, baseret på en række forudsætninger. En prognose indeholder betydelig usikkerhed og bygger på samfundsforudsætninger, lovgivning, levetids-forventninger og forventninger til kapitalmarkederne mv., som indeholder betydelig usikkerhed. Eksemplet er beregnet i markedsrentemiljø med en rente de første 10 år 0,92%, og 1,60% de resterende år. Beløbene er rundet op til nærmeste tusind.

  
PFA’s generelle anbefaling

Derfor anbefaler PFA generelt, at du tjekker dine fordele ved at betale ekstra ind på din pensionsopsparing.

mitpfa.dk har du mulighed for at se, om du selv kan indbetale ekstra til din pension, eller også kan du ringe til os på 70 12 50 00. Vi sidder klar til at svare på spørgsmål, så du kan tage stilling til, hvad der er det rette for dig – og hvis du derefter ønsker at foretage en indbetaling, guider dig igennem indbetalingen.

Hvis du vil indbetale ekstra

Nedenfor finder du en række spørgsmål og svar, som er relevante for dig, som vil indbetale ekstra. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til vores rådgivningscenter på 70 12 50 00. Du kan også sende os en besked ved at logge ind på Mit PFA. Når du er logget på, skal du klikke på 'Skriv ny besked' og herefter vælge den relevante kategori, som din henvendelse drejer sig om.

Du kan også vælge at udfylde formularen via linket, så ringer vi dig op.
(Formularen understøttes ikke af Internet Explorer, og du skal derfor benytte en anden browser)


Hvad betyder det ekstra skattefradrag for mig?

I 2018 kom der et ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension. Det indebærer, at alle kan få et ekstra skattefradrag på indbetalinger til en ratepension eller livsvarig pension på op til 74.700 kr. inkl. ATP årligt.

Hvor meget du får i fradrag, afhænger af din alder.

Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget på 12 procent af indbetalingerne i 2021. Det vil give dig en skattelettelse på ca. 2.330 kr., hvis du indbetaler op til grænsen på 74.700 kr. om året.

Har du 15 år eller færre til folkepensionsalderen, kan du få et fradrag på 32 procent i 2021. Det vil give dig en skattelettelse på ca. 6.215 kr., hvis du indbetaler 74.700 kr. om året.

Vær opmærksom på, at maksbeløbene er i alt og ikke for hver pensionsopsparing, du har.

Hvad er omkostningerne, hvis jeg indbetaler ekstra til min pension?

Omkostningerne varierer fra ordning til ordning. De afhænger bl.a. af, om din ordning er i markedsrente eller gennemsnitsrente, og om du har en ordning med løbende indbetalinger eller en indbetalingsfri ordning (fripolice).

Hvis du vælger at lave en ekstra indbetaling, sker det under samme vilkår som de almindelige indbetalinger til pension.

Hvis du vil vide, hvad omkostningerne ved en ekstra indbetaling er for dig, så ring til os på 70 12 50 00.

Hvilke fradragsregler gælder, hvis jeg indbetaler ekstra til min pension?

Der gælder forskellige regler for fradrag, alt efter om du indbetaler privat, via din arbejdsgiver, eller om du er selvstændig.

Samtidig kan det være nødvendigt at tage hensyn til, hvor meget du allerede i år har indbetalt til din pensionsordning.

På Mit PFA kan du se hvor meget du har indbetalt i 2021.

Er der begrænsninger for, hvor meget jeg må indbetale på min ordning?

Rent skattemæssigt er der nogle grænser for, hvor meget du må indbetale på de forskellige opsparingsformer, hvis du skal have fradrag for indbetalingerne.

Ratepension
Du må i 2021 indbetale 58.500 kr. på en ratepension eller ophørende livspension. Dette gælder uanset, om indbetalingerne sker privat eller via din arbejdsgiver.

Livsvarig livspension
Du kan i 2021 indbetale op til 53.800 kr. på din private livspension. Indbetaler du mere, vil fradraget blive lige fordelt fra i år og 10 år frem. Hvis indskuddet er mindre end 538.000 kr., kan indskuddet fratrækkes med opfyldningsfradraget (53.800 kr. i 2021) til indskuddet er opbrugt. Du bestemmer selv i din forskudsregistrering. Hvis du indbetaler ekstra på din livsvarige livspension via din arbejdsgiver, er der ingen begrænsning for, hvor meget du må indbetale.

Aldersopsparing
Beløbsgrænsen afhænger af, hvor mange år du har til din folkepensionsalder.
Hvis du har mere end fem år til din folkepensionsalder, kan du indbetale 5.400 kr. på din aldersopsparing.
Hvis du har 5 år eller mindre til din folkepensionsalder, kan du indbetale 52.400 kr. på din aldersopsparing.