Hurtig undersøgelse og behandling

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Normalt vil undersøgelse og behandling være i gang inden for 2 - 10 hverdage.

PFA Helbredssikring

Det er ikke alle medlemmer af Bankpension, som har en PFA Helbredssikring, det afhænger af den enkelte arbejdsgivers aftale med PFA. Du kan se, om du har en PFA Helbredssikring i forsikringsoverblikket på Mit PFA.

Sådan bruger du din Helbredssikring

1. Kontakt din læge
 

Du skal altid starte med at kontakte din egen læge for at få vurderet dine behandlingsbehov og eventuelt en henvisning eller anbefaling* til behandling. Det sikrer at du kommer til den rigtige forundersøgelse og/eller får den rigtige behandling.

*en anbefaling har du fx brug for, hvis din læge vurderer, at du kunne have gavn af zoneterapi eller akupunktur – de to behandlingsformer kan læger nemlig ikke lave en traditionel henvisning til.

2. Ring til PFA Sundhedscenter på 70 24 50 01

Når du har været hos din læge, skal du ringe til os for at få godkendt undersøgelsen og/eller behandlingen, din læge har givet dig en henvisning eller anbefaling* til. Du får som regel godkendelse med det samme. Undersøgelse og behandling skal godkendes af PFA inden opstart. Du får desuden et brev med godkendelsen med posten eller i din e-Boks. Det gælder dog ikke psykologbehandling, hvor du bliver ringet op af psykologen for at aftale et tidpunkt for konsultationen.

3. Kom i gang med undersøgelse og behandling

Vi anviser normalt til et behandlingssted inden for PFA's kvalitetssikrede netværk. Vi afregner normalt direkte med behandlingsstedet, så du slipper for selv at skulle lægge penge ud.

Din dækning

Se, hvad PFA Helbredssikring dækker

PFA Helbredssikring dækker bl.a.:

  • Udgifter til forundersøgelser, behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger
  • Behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler (op til 132.000 kr.)
  • Behandling hos en psykiater (op til 12 konsultationer)
  • Genoptræning (op til 6 måneder)
  • Rekreationsophold (op til 3 måneder)
  • Medicin (op til 6 måneder)
  • Kiropraktor og fysioterapeut (op til 12 behandlinger samlet)
  • Diætist (op til 12 konsultationer ved BMI over 30)
  • Akupunktur og zoneterapi (op til 12 behandlinger samlet)
  • Psykolog, herunder akut krisehjælp (op til 12 konsultationer)   
  • Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske (op til 3 måneder)    
  • Transport
Få hurtig hjælp ved symptomer på stress

Hvis du oplever symptomer på stress, er det vigtigt, at du hurtigt søger hjælp. Jo hurtigere du kommer i behandling, des større sandsynlighed er der for, at omfanget bliver begrænset, inden det bliver meget alvorligt. Du behøver derfor ingen lægehenvisning, du skal blot kontakte PFA, så henviser vi dig til en erhvervsrettet psykolog med speciale i stress. Forløbet kan eventuelt udvides med 3-partssamtaler, hvor du sammen med din arbejdsgiver og psykolog lægger en plan for at få dig på fode igen og undgå tilbagefald.


PFA Helbredssikring dækker bl.a. ikke:

  • Kroniske sygdomme, som er opstået, før du fik PFA Helbredssikring
  • Kosmetiske operationer
  • Briller, kontaktlinser, høreapparater eller tandbehandling
  • Behandling af barnløshed samt følger af graviditet og fødsel
  • Akutbehandlinger (fx vagtlæge eller skadestuesituationer)
  • Behandlingsbehov, der opstået, før du fik PFA Helbredssikring    

Log på Mit PFA og se hvilke vilkår, der gælder for dig

Dine børn har samme dækning som dig

Dine børn fra 0-21 år er automatisk dækket af din Helbredssikring, så de kan få den samme hurtige behandling. Det samme gælder din evt. samlevers hjemmeboende børn.

Læs mere om Helbredssikring på pfa.dk og på mitpfa.dk i dine pensionsvilkår under afsnittet "Særlige pensionsvilkår for PFA Helbredssikring", hvor de detaljerede betingelser for din PFA Helbredssikring er beskrevet.

PFA Helbredssikring til din partner

Hvis du har en PFA Helbredssikring, vil du have mulighed for at tilkøbe en Helbredssikring til din ægtefælle eller samlever. Din partners helbredssikring betales en gang om året via betalingsservice.

Du kan kun tilkøbe Helbredssikring til ægtefælle eller samlever, hvis denne mulighed ligger i aftalen mellem din arbejdsgiver og PFA.