Hurtig undersøgelse og behandling

PFA Helbredssikring

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Normalt vil undersøgelse og behandling være i gang inden for 2 - 10 hverdage.

Sådan bruger du din Helbredssikring

1. Kontakt din læge

Du skal altid starte med at kontakte din egen læge for at få vurderet dine behandlingsbehov og eventuelt en henvisning eller anbefaling til behandling.

*en anbefaling har du fx brug for, hvis din læge vurderer, at du kunne have gavn af zoneterapi eller akupunktur – de to behandlingsformer kan læger nemlig ikke lave en traditionel henvisning til.

2. Ring PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00

Du får som regel godkendelse med det samme. Undersøgelse og behandling skal godkendes af PFA inden opstart. Du får desuden et brev med godkendelsen med posten eller i din e-Boks.

3. Kom i gang med undersøgelse og behandling

Vi anviser normalt til et behandlingssted inden for PFA's kvalitetssikrede netværk. Vi afregner normalt direkte med behandlingsstedet, så du slipper for selv at skulle lægge penge ud.

Din dækning

Se, hvad PFA Helbredssikring dækker

PFA Helbredssikring dækker bl.a.:

  • Udgifter til forundersøgelser, behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger
  • Behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler (op til 132.000 kr.)
  • Psykolog (behovsbestemt)
  • Akut krisehjælp (døgnservice)
  • Behandling hos en psykiater (op til 12 konsultationer)
  • Kiropraktor og fysioterapeut (beshovsbestemt)
  • Akupunktur og zoneterapi (samlet op til 12 behandlinger pr. år)
  • Diætist ved BMI under 18 eller over 30 (op til 12 konsultationer)
  • Genoptræning (op til 24 måneder)
  • Rekreationsophold (op til 3 måneder)
  • Medicinsk efterbehandling (op til 24 måneder)
  • Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske (op til 3 måneder)
  • Sygetransport i Danmark
  • hurtig stresshjælp uden lægehenvisning

Du kan benytte dig af mulighederne for undersøgelse, behandling osv. allerede fra den dag, du bliver omfattet af helbredssikringen, dog skal behovet for behandlingen være opstået i forsikringstiden.

PFA Helbredssikring dækker bl.a. ikke:

  • Kroniske sygdomme, som er opstået, før du fik PFA Helbredssikring
  • Kosmetiske operationer
  • Briller, kontaktlinser, høreapparater eller tandbehandling
  • Behandling af barnløshed  
  • Akutbehandlinger (fx vagtlæge eller skadestuesituationer)
  • Behandlingsbehov, der opstået, før du fik PFA Helbredssikring
  • Alternativ behandling
  • Organtransplantation
  • Kronisk dialysebehandling
  • Behandling for ludomani
  • Fodvorter, håndvorter og ligtorne
  • Kønssygdomme
  • Hjertesygdom, der indgår i de offentlige hjertepakker. Udredning er dog dækket
  • Kræft, som indgår i de offentlige kræftpakker. Udredning er dog dækket
  • Rekreation i forbindelse med stress.

Læs mere om reglerne i pensionsvilkårene på Mit PFA

 

Telefonisk rådgivning ved mistrivsel, symptomer på stress eller misbrug

Hvis du mistrives eller har symptomer på stress, så har du mulighed for at få råd og vejledning af en psykolog ved at ringe til den nye Mental well-being hotline. Psykologen vil samtidig vurdere, om du har behov for yderligere hjælp. Ring til Mental well-being hotline på 71 96 76 60.

Hvis du har et misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler, kan du få misbrugsrådgivning og behandling ved at ringe til Misbrugslinjen på 71 96 77 60.

Dine børn har samme dækning som dig

Dine børn under 24 år er automatisk omfattet af din Helbredssikring. De har altså de samme gode muligheder for undersøgelse og behandling, som du selv har. Hvis du har en samlever, vil din samlevers børn også være omfattet.

Du har mulighed for at købe en Helbredssikring til dine børn mellem 24 og 28 år. Den årlige pris er 2.610 kr. (2024-2026) og betales via Betalingsservice. Hvis forsikringen købes senest 3 måneder, efter dit barn er fyldt 24 år, vil eksisterende sygdomme og sygdomme, der er opstået som følge heraf være omfattet af forsikringen. Hvis forsikringen købes på et senere tidspunkt, vil disse sygdomme først være omfattet efter 6 måneder. 

Du kan downloade tilmeldingsblanketten via nedenstående link eller få den tilsendt ved at ringe til PFA Rådgivningscenter 70 80 80 18.  

PFA Helbredssikring til din partner

Din ægtefælle eller samlever kan også købe en PFA Helbredssikring til en fordelagtig pris. Din partners Helbredssikring betales en gang om året via Betalingsservice. Den årlige pris er 2.546 kr. (2024-2026). Du skal være opmærksom på, at eksisterende sygdomme og sygdomme, der er opstået som følge heraf, først bliver dækket 6 måneder efter oprettelsen af din partners helbredssikring.