Du har mulighed for at få en ekstra forsikring ved nedsat erhvervsevne i PFA

Hvis du har dine øvrige forsikringer og pensionsopsparing i Industriens Pension, så har du mulighed for at tegne en forsikring vedrørende nedsat erhvervsevne i PFA. I dag har du en basisforsikringspakke i PFA, som består af en livsforsikring, en forsikring ved kritisk sygdom og PFA Helbredssikring. Ørsted betaler din basisforsikringspakke. Du har en forsikring ved nedsat erhvervsevne i Industriens Pension og du har mulighed for at tegne en PFA Erhvervsevne, hvis du har brug for ekstra dækning.

Du kan få en ekstra dækning ved nedsat erhvervsevne

Med PFA Erhvervsevne har du mulighed for at få en dækning på fx 60 eller 70 procent af din løn*, hvis din erhvervsevne bliver nedsat med halvdelen eller mere.  Derudover vil du have mulighed for at få en ekstra årlig udbetaling på op til 179.916 kr., hvis du er berettiget til ressourceforløbsydelse fra kommunen.

I PFA har du mulighed for at få en forsikring, der dækker ved nedsat erhvervsevne, hvis din erhvervsevne ikke allerede er nedsat, og du ikke er eller har været i dialog med kommunen om eksempelvis fleksjob, jobafklaring eller ressourceforløb.

Få hjælp og sparring, hvis du bliver syg

PFA Erhvervsevne giver dig også adgang til PFA EarlyCare®, hvor du har mulighed for at få hjælp og sparring med PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere. Du kan få hjælp til at afdække din helbredsmæssige situation og få rådgivning om, hvilke indsatser, som kan hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage.

*Såfremt du ikke er omfattet af en overenskomst, er løn svarende til grundløn opgjort på årsbasis. Hvis du er omfattet af en overenskomst, er løn svarende til grundløn med tillæg af gennemnittet af de seneste 12 måneders variable lønelementer.

Vil du vide mere?

Du kan få mere information om PFA Erhvervsevne her.
Hvis du har spørgsmål til din pensions- og sundhedsordning, er du velkommen til at ringe til PFA Rådgivningscenter på 70 80 82 42.