Et nyt syn på sundhed

"At tænke på dine medarbejderes helbred er en god investering"

Unn Wakefield, Direktør Forsikring og Sundhed

 

 

 

Med et nyt syn på sundhed hjælper vi dine medarbejdere hurtigt tilbage

Det er ikke længere nok at gribe ind, når skaden er sket. I samarbejde med sundhedseksperter og dig har vi fokus på den tidlige indsats og det hele menneske i centrum. Det øger produktiviteten og giver færre omkostninger - til gavn for dine medarbejdere, din virksomhed og samfundet.

 

Tidlig indsats

Vi har fokus på den tidlige indsats. Ved en tidlig indsats mod sygdom og stress, ved vi, at man kan undgå, langvarige sygemeldinger. Derfor skal vi sammen sætte ind allerede ved de ”første tegn” og tilbyde hjælp så tidligt som muligt.

Holistisk tilgang

Helhed fremmer helbred. Gennem fokus på det hele menneske, og ved at antage en holistisk tilgang til sundhed, hvor den fysiske såvel som mentale trivsel og den generelle livsstil er i centrum, skaber vi rammerne for et grundigt behandlingsforløb - til alles fordel.

Fælles ansvar

I fællesskab tager vi ansvar. Gennem et tæt samarbejde med din virksomhed, førende specialister og sundhedseksperter fra PFA, indgår vi en ”pagt”, hvor vi i fællesskab tager ansvar for den enkelte medarbejder.

PFA tager stress seriøst

Stress er en af de store skurke i forhold til dine medarbejderes trivsel, sundhed og performance. Undersøgelser viser, at 15 % af den samlede arbejdsstyrke i dag føler sig stressede*. Vi ved, at 28 % procent af psykiske skader ved nedsat erhvervsevne skyldes stress**. Psykiske lidelser og især stress resulterer i langtidssygemeldinger og koster dig som arbejdsgiver mange penge.

Det er påvist, at psykiske lidelser kan reduceres, når man fokuserer på medarbejderens sundhed med en tidlig indsats. Baseret på vores omfattende viden om sundhed, kender vi vigtigheden af at være med hele vejen fra forebyggelse til de første tegn på sygdom og sygemelding, og indtil medarbejderen atter er tilbage på arbejde. Vi tager stress seriøst, og derfor lancerer vi nu PFA EarlyCare™.

*Kilde: Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, "Arbejdsmiljø og Helbred 2014"
**Kilde: PFA, tilkendte PFA Erhvervsevnesager i 2016

PFA EarlyCare™

Vi tager nu et vigtigt første skridt i retningen mod det voksende problem med stress og langtidssygefravær med lanceringen af PFA EarlyCare™. PFA EarlyCare™ fokuserer på den tidlige indsats ved de første tegn på trivselsproblemer hos medarbejderne, så det ikke ender med en langvarig sygemelding.

PFA EarlyCare™ giver medarbejderne mulighed for at ringe til vores EarlyCare™ Hotline på 70 80 75 05 og tale med en Health Guide i PFA. Her kan medarbejderen allerede i starten af en sygemelding på 14 dage og derover få hjælp til at afklare deres helbredssituation og blive guidet videre til et forløb, som er tilpasset den enkeltes behov.

Vi har valgt at tilbyde PFA EarlyCare™ som en del af PFA Erhvervsevne. Hvis PFA Erhvervsevne allerede er en del af din forsikringsaftale, har dine medarbejdere nu adgang til fordelene i PFA EarlyCare™.

Fire myter om stress

PFA's to stress-eksperter, psykiater og overlæge Lars Aakerlund og chefpsykolog Helle Folden Dybdahl ved PPclinic, har særligt øje for fire myter, som det er nødvendigt at gøre op med, hvis vi skal gøre noget ved stressen. Læs om myterne her og se, om du også ligger under for dem.    

 

Myte #1: Stress kræver fred og ro

En brækket arm skal have fred og ro for at blive god igen. Og sådan er det vel også, når vi mentalt går i stykker? Mange tror, at stress skal kureres på lige fod med fysiske skader, men det er en myte, vi skal gøre op med for at afhjælpe lidelsen.

”Der kan selvfølgelig være behov for en periode med ro, indtil de akutte stress-symptomer har lagt sig. Men problemet er, at vi ofte forlænger perioden unødvendigt, og så ender det med, at vi mentalt lukker ned i stedet for at lade op. For en alt for lang periode med inaktivitet risikerer at forringe både vores arbejdsevne og selvværd,” fortæller psykiater Lars Aakerlund fra PPclinic.

Han anbefaler derimod, at vi som arbejdsgivere og medarbejdere skal være lidt mere utålmodige og hurtigere til at hjælpe hinanden med at lægge en plan for, hvordan vi kommer videre.

”Der kan være mange årsager til stress, men handler det primært om den arbejdsbetingede stress, er det vigtigt, at man som arbejdsgiver ikke bare krydser sine fingre og håber på, at systemet i form af fx læge, fagforening og kommune finder en løsning. I stedet skal man tage hånd om sine medarbejdere, vise at man sætter pris på dem og hjælpe dem med at lægge en handlingsplan. Det kan fx ske sammen med en psykolog eller anden uvildig ekspert, som kan hjælpe med at identificere årsager og komme med anbefalinger til rammerne for en tilbagevenden,” lyder det fra Lars Aakerlund.


Myte #2: Robuste mennesker får ikke stress

Det er en påstand, der på det seneste har vundet indpas på danske arbejdspladser. Men meget få mennesker er immune overfor stress. Påstanden kan således i værste fald give os falsk tryghed og føre til, at vi ikke får taget hånd om forhold, som i det lange løb kan vise sig at være usunde for medarbejderne.

”Bortset fra psykopater eller mennesker med en særlig stofskiftesygdom er ingen immune overfor stress. Og det er en god ting, for stress er en naturlig del af vores mentale beredskab, der i nogle situationer kan få os til at præstere over evne og i andre fungere som et advarselssignal overfor trusler, som det gælder om at undgå. Derfor skal man heller ikke dyrke robusthed som den nye kur mod stress, for stress skal ikke udryddes, den skal snarere doseres rigtigt”, forklarer stress-ekspert Helle Folden Hansen.

”Hun uddyber, at robuste personer kan have ligeså meget brug for hjælp som alle andre, fordi de ellers risikerer at køre alt for længe på de mentale pumper.

”Det er faktisk en fordel at lytte til sig selv og kende sine egne grænser, hvis vi skal undgå dårlig trivsel og sygemeldinger. Netop af den grund ser vi også, at disse såkaldte robuste medarbejdere, i de tilfælde hvor det ender galt, kan have sværere ved at komme tilbage, fordi de i for lang tid har glemt at lytte til sig selv og ignoreret stress-signaler. Som arbejdsgivere, kolleger eller kærester er derfor vigtigt, at vi ikke bilder os ind, at der findes supermennesker, der kan klare det hele.”              


Myte #3: Stress er en sygdom ligesom influenza

Når vi går til lægen, forventer vi at få klar besked om vores helbredstilstand. For når vi kender diagnosen, så giver behandlingen som regel sig selv. Men sådan er det ikke med stress. Stress er ikke en sygdom, men en reaktion på belastende livsomstændigheder, som kan være alt fra sorg, samlivsproblemer og dårlig søvn til for meget arbejde eller for lidt motion.

”Vi skal vænne os af med at betragte stress som en sygdom, for det er det ikke. Stress er en belastningsreaktion, som kan skyldes en lang række faktorer – fra sorg, samlivsproblemer og dårlig søvn til for meget arbejde eller for lidt motion. Hvis vi skal behandle stress, skal vi derfor kigge nysgerrigt og helhedsorienteret på alle disse årsager. Vi skal også have øje for, at folk kan diagnosticere sig selv med stress, mens de i virkeligheden har en depression eller en anden sindslidelse. For ellers medfører det fejlbehandlinger, som kan koste både den enkelte og samfundet dyrt,” advarer psykiater Lars Aakerlund fra PPclinic.

Han tilføjer, at stress-diagnosen desværre mere har det med at lukke end at åbne for samtalen. Og så ender det ofte med det klassiske råd om ro og fred, som vi er trygge ved, men som sjældent er optimalt.

”Selvom det i situationen kan være trygt og rart at få at vide, at man skal trække stikket ud og give sig selv fred og ro, så er det jo ikke noget, der gør os klogere på årsagerne. Tværtimod kan det føre til, at vi opfinder egne forklaringer, som vi så ikke får afprøvet på virkeligheden, og som måske ender med at isolere os og gøre det sværere for os at komme tilbage på rette kurs,” siger stress-eksperten.    


Myte #4: Stress skal undgås for enhver pris

Når man læser avisernes overskrifter om stress, er det nemt at blive skræmt, for de fleste af os kan jo have en periode, hvor tingene går lidt stærkt. Men der er ingen grund til at frygte stress i kortere perioder, da det i små doser faktisk kan påvirke vores præstationer positivt.

”Stresshormoner som fx Adrenalin og Kortisol udfylder en vigtig rolle, fordi de kan styrke vores fysiske og mentale evner, så vi i særlige situationer kan maksimere vores præstationsevne. Det var vigtigt dengang, vi skulle løbe væk fra løven på savannen, og kan i dag hjælpe os med at præstere til en eksamen eller nå en deadline på jobbet.

Så selvom stress kan være skadelig, hvis den står på i længere tid, så skal vi også værdsætte, at den i kortere perioder kan være en gevinst og føre til resultater, som vi ellers ikke vil komme i nærheden af,” forklarer chefpsykolog Helle Folden Dybdahl fra PPclinic.           

Vil du høre mere om PFA EarlyCare™?