PFA-formand: KundeKapital er en enestående model
Berlingske Business har den seneste uge bragt en række artikler om PFA’s særlige tilbud til kunderne. Nemlig at kunderne kan lade 5 pct. af pensionsindbetalingerne indgå som en del af PFA’s basiskapital og få en særlig høj rente af disse penge.
I PFA hedder denne særlige ordning KundeKapital. De kunder som siger ja til at indbetale 5 pct. af pensionsopsparingen til KundeKapital har siden 2004 i gennemsnit fået en forrentning på 20 pct. om året af disse penge.
Hvordan kan PFA få råd til at give kunderne en rente på pt. 20 pct., som jo ligger betydeligt over, hvad afkastet er på traditionelle investeringer som aktier og obligationer.
Forklaringen på dette forudsætter et kendskab til den særlige forretningsmodel, som PFA er bygget på. Helt tilbage i 1917, da PFA blev stiftet, besluttede kredsen af aktionærer, at de kun skulle have tilsammen 50.000 kr. i udbytte om året. Og siden PFA blev stiftet har selskabets aktionærer holdt fast ved denne model.
Forklaringen er, at hovedparten af PFA’s aktionærer dengang var og fortsat er arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt enkelte virksomheder. De repræsenterer derfor de kunder, som har deres pensionsopsparinger i PFA, og derfor har aktionærerne en åbenlys interesse i, at mest muligt af værdiskabelsen kommer kunderne til gavn i stedet for aktionærerne. Og her kommer KundeKapital ind i billedet.
Ordningen med KundeKapital blev etableret i 2001, hvor bestyrelsen i PFA besluttede at tage 4,8 mia. kr. fra egenkapitalen – altså aktionærernes penge – og give til PFA’s eksisterende og kommende kunder som en kollektiv gave, som kunderne skulle have udbetalt over en årrække. De mange mia. kr. blev placeret i den såkaldte kollektive KundeKapital. Den kollektive KundeKapital er en del af PFA’s basiskapital på samme måde som egenkapitalen.
Samtidig med, at den kollektive KundeKapital blev etableret, etablerede PFA ordningen, hvor kunderne kunne indbetale 5 pct. af pensionsopsparingen til den såkaldte individuelle KundeKapital, dvs. til deres individuelle og personlige andele af PFA’s KundeKapital.
Fordi den individuelle KundeKapital indgår som en del af basiskapitalen, fik PFA slået to fluer med et smæk.
PFA fik etableret en ordning, hvor kundernes penge er med til at indgå som den finansielle buffer, som i daglig tale kaldes solvensen. Altså er den individuelle KundeKapital sammen med den kollektive KundeKapital og egenkapitalen det finansielle bolværk, som PFA har at stå imod med, hvis der skulle komme svære tider.
PFA fik etableret et system, hvor det blev muligt at sikre, at en stor del af værdiskabelsen gik til kunderne. Helt i tråd med det fundament PFA blev bygget på tilbage i 1917.
Rent teknisk fungerer det på den måde, at PFA’s overskud fordeles mellem egenkapitalen og KundeKapital. Den kollektive KundeKapital dækker endvidere mod tab for den individuelle KundeKapital, så længe den kollektive KundeKapital eksisterer. Den kollektive KundeKapital er siden 2001 vokset fra 4,8 mia. kr. til 15,6 mia. kr. i dag.
Disse penge bliver brugt til at give en særlig god forrentning til de kunder, som har valgt at indbetale 5 pct. af deres pensionsopsparing som individuelt KundeKapital. I dag har PFA’s kunder tilsammen 8,5 mia. kr. stående som individuel KundeKapital.
Så hvis man som kunde i PFA, ny eller gammel, er indstillet på at lade 5 procent af den årlige indbetaling indgå i den individuelle kundekapital, og dermed være med til at sikre PFA´s kapitalgrundlag, ja så er man berettiget til at få en særlig god forrentning af de 5 procent.
Det helt afgørende i ordningen omkring KundeKapital er, at alle kunderne bliver stillet lige og får nøjagtig den samme forrentning af den individuelle KundeKapital.
Og lad mig slå fast med syvtommersøm. Siden ordningen med KundeKapital blev etableret i PFA i 2001, har alle kunder, nye såvel som gamle, fået præcis den samme forrentning af deres individuelle KundeKapital. Og sådan vil det også være i fremtiden, fordi det netop er det bærende princip i ordningen.
Svend Askær
Bragt i Berlingske Business den 14. januar 2015