Markedskommentar: Lang vej til græsk gældsaftale

Markedskommentar: Lang vej til græsk gældsaftale

Når de 19 lande i eurozonen i dag mødes for at diskutere muligheden for at forlænge den græske hjælpepakke på 240 milliarder Euro, er der lagt op til armlægning mellem særligt Tyskland og Grækenland. Der er dog lang vej til en endelig løsning for parterne, der står langt fra hinanden.

Hvis der ikke bliver indgået en ny aftale, kan det have store konsekvenser for Grækenland, men langt mindre konsekvenser for eurozonen. Det vurderer seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard.

”Parterne står mildt sagt stejlt over for hinanden og sandsynligheden for, at de når en aftale i dag, er ikke særlig stor. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se et kompromis før i sidste øjeblik, inden Grækenlands hjælpeprogram udløber i slutningen af februar. Både Tyskland og Grækenland er nødt til at komme frem til en aftale, som de kan sælge til deres respektive befolkninger. Hvis ikke de kommer frem til en aftale inden måneden er omme, kan det blive et nyt kapitel i den græske tragedie," siger Rasmus Pilegaard.

Det græske regeringsparti Syriza, der kom til magten efter valget i januar, mener i store træk, at Grækenland ikke længere er bundet af den aftale, som den tidligere regering indgik med kreditorerne omkring afvikling af landets gæld. Sådan ser de andre lande i eurozonen ikke på det – særligt ikke Tyskland, som er bannerfører for sparepolitikken, og som står som garant for en stor andel af de mange penge, Grækerne har lånt.

I valgkampen lovede Syriza, at partiet ville forsøge at forhandle nogle mere lempelige betingelser for tilbagebetalingen af Grækenlands gæld. Samtidig blev der givet nogle valgløfter om skattelettelser og øget offentligt forbrug. Hvis valgløfterne skal overholdes, bliver det svært at tilbagebetale landets gæld, vurderer seniorstrategen.

Hvis det ikke lykkes Grækenland at nå frem til en aftale med de 19 eurolande, vil der være en overhængende fare for, at den græske stat ikke kan betale sine regninger og dermed går bankerot. Det vil også betyde, at landet sandsynligvis bliver tvunget til at træde ud af Euroen.

Risiko for græsk bankerot
”En mulighed er, at Grækenland indgår en eller anden form for kompromisaftale med de andre eurolande, hvor Grækenland i større eller mindre grad bøjer sig for presset. Hvis de ikke kommer frem til en aftale, vil Grækenland have usædvanligt svært ved at finansiere deres statsfinanser og lukke hullet i statskassen, så de kan betale deres regninger og finansiere deres valgløfter. Så kan landet gå statsbankerot,” fortæller Rasmus Pilegaard.

Det er dog ikke sikkert, at det værste scenarie – et græsk statsbankerot – vil have en alvorlig effekt på landene i eurozonen.
   
”Grækerne sidder med en dårligere hånd end i 2012, fordi de ikke kan true med at trække andre europæiske landes økonomier eller banksektorer ned. Hvis der kommer et statsbankerot, kommer European Financial Stability Facility (EFSF), IMF, ECB, euromedlemslandene og andre kreditorer til at tage et tab på deres udlån,” siger seniorstrategen.

Effekterne af et græsk statsbankerot og udtræden af eurosamarbejdet ser umiddelbart ud til primært at blive grækernes egen hovedpine, vurderer Rasmus Pilegaard. Han mener, at det utvivlsomt vil ramme banksektoren hårdt samt alle private virksomheder med gældsforpligtigelser i euro. Allerede nu ser man, at græske aktier og obligationer dagligt kastes rundt på baggrund af nyhedsstrømmen, mens effekterne på de europæiske markeder er beskedne.

”Skulle vi ende i den kedelige situation af Grækenland træder ud af eurosamarbejdet, vil det givetvis skabe større bevægelser på de finansielle markeder, men effekterne kan meget vel vise sig kun at blive kortvarige. På længere sigt kunne det blive en fordel for eurozonen, fordi man får nogle lidt mere homogene medlemslande,” siger seniorstrategen.

Det græske parlament udtrykte sent tirsdag aften ved en afstemning tillid til den nye græske regering som består af det venstreorienterede parti Syriza og højrefløjspartiet De Uafhængige Grækere.