Opsparing: Overfør til PFA Plus

Nu kan du igen overføre din opsparing fra gennemsnitsrente til markedsrente, PFA Plus.

Overførsler via selvbetjening For at du kan overføre til PFA Plus, skal du have en opsparing i gennemsnitsrente og samtidig indbetale til PFA Plus. Ønsker du at overføre din opsparing til PFA Plus, så log på med dit NemId. Hvis du har mulighed for at overføre vil det fremgå på forsiden, hvor du også kan se dit foreløbige overførselstillæg.

Da overførselstillægget ændrer sig måned for måned, vil der være en forskel på det foreløbige og det endelige tillæg. Hvor stor forskellen er, afhænger blandt andet af de månedlige renteudsving.

PFA anbefaler, at opsparinger samles i PFA Plus PFA anbefaler generelt vores pensionskunder at samle deres opsparinger i PFA Plus. Det giver mulighed for højere afkast, og samtidig undgår du at betale administrationsgebyr på den indbetalingsfrie opsparing i gennemsnitsrente.

Hvis vi anbefaler dig at søge rådgivning hos os, før du anmoder om overførsel, vil det også fremgå, når du logger på.

Har du spørgsmål, så kontakt PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00