Lancering af nye fonde i PFA Plus

Nu er det muligt for pensionskunder med PFA Plus at få glæde af de nye PFA Selection fonde. PFA har valgt McLean Budden til PFA Selection USA Aktier. Til PFA Selection Japan aktier har PFA valgt JP Morgan Asset Management. Begge forvaltere er meget erfarne, og har en stærk langsigtet afkasthistorik bag sig.

Hvad er en PFA Selection fond?
Normalt har en fond kun en enkelt forvalter. Hvis man ikke længere er tilfreds med forvalteren, så er man nødt til at lukke fonden og finde en ny. En PFA Selection fond adskiller sig ved, at der er mulighed for at bruge en eller flere forvaltere i den samme fond, ligesom man løbende kan udskifte forvalterne uden at lukke fonden. Det smarte ved en PFA Selection fond er derfor, at man som kunde ikke generes ved udskiftningen af en forvalter.

Hvem styrer PFA Selection?PFA’s investeringsafdeling er ansvarlig for både udvælgelsen og den løbende udskiftning af de forvaltere, der indgår i en PFA Selection fond. PFA har adgang til titusindvis af forvaltere, som udvælges på baggrund af grundige kvantitative og kvalitative analyser. Målet er at finde de allerdygtigste på globalt plan.

Stordriftsfordele sikrer lave prisePFA Selection konceptet anvendes typisk på områder, hvor PFA i forvejen har store investeringer hos en forvalter. Det giver stordriftsfordele i form af lavere priser til kunderne i PFA Plus – i overensstemmelse med PFA’s mål om at skabe værdi for sine kunder.