PFA giver dig adgang til din pension fra håndledet

Allerede før det meget omtalte nye Apple Watch er lanceret i Danmark, er pensionsselskabet PFA klar med en applikation til Apples nye smarte gadget til håndledet.

Med den nye applikation bliver det muligt at få personlige beskeder fra PFA Pension direkte på dit håndled med de seneste opdateringer om pensionsafkast, størrelsen på din opsparing og andre interessante nyheder fra PFA.

Dermed går PFA forrest og er blandt de første danske virksomheder, der er klar med en applikation til sine kunder med det nye ur fra Apple.

”Det er ekstremt vigtigt for os, at vi møder vores kunder, der hvor de er. Det betyder, at vi skal være til stede på nye og spændende platforme som f.eks. Apple Watch, og vi skal være der, allerede inden vores kunder føler behovet for det. Derfor har vi valgt at gå forrest og få udviklet en applikation til det nye ur allerede nu,” siger koncerndirektør og CCO Lars Ellehave-Andersen.

Applikationen til Apple Watch er en forlængelse af de apps, som PFA allerede har udviklet til iPhone og iPad. I versionen til Apple Watch er informationerne dog tilpasset til urets mindre skærm og brugerflade.

Med den nye app udbygger PFA universet Mit PFA, hvor kunderne har mulighed for konstant at holde sig opdateret på deres pensionsopsparing. Mit PFA blev første gang lanceret i juni 2014, og er siden blevet tilgængelig på en lang række platforme.

”Vi arbejder hele tiden på at gøre det lettere for vores kunder at komme i kontakt med os og få den information, de søger om deres pensionsordning. Det her er endnu et skridt på vejen. Pension bliver tit opfattet som kompliceret, og derfor er det vigtigt, at vi er aktive i forhold til at få det gjort simpelt og let tilgængeligt for vores kunder,” siger Lars Ellehave-Andersen.

Store muligheder i sundhed

På sigt ser koncerndirektøren også et stort potentiale for at udnytte urets muligheder til at udbygge PFA’s sundhedstilbud til kunderne.

”PFA er en af landets største aktører på området for sundhedsforsikring og rådgivning om sund livstil. En stor del af de applikationer, der bliver udviklet til Apple Watch har netop med sundhed at gøre på den ene eller anden måde, og de her ure kommer uden tvivl det at spille en stor rolle i vores måde at leve og holde os sunde på i fremtiden,” siger Lars Ellehave-Andersen og tilføjer:

”Vi kan benytte en teknologi som Apple Watch til at give vores kunder en endnu bedre og mere personlig rådgivning. Ved at benytte de oplysninger, som brugeren registrerer med uret, sammen med vores store viden om sund livsstil, kan vi sammensætte en anbefaling, som er tilpasset den enkelte kunde helt ned i detaljen, og på den måde forhåbentlig sikrer dem et langt og godt liv på arbejdsmarkedet og i pensionen,” siger koncerndirektøren.

Apple lancerede Apple Watch i en række udvalgte lande den 24 april. Uret forventes at blive leveret i Danmark senere i år, og den nye applikation fra PFA Pension vil til den tid kunne hentes via Apples App Store.

Indtil uret er på markedet i Danmark kan du prøve Mit PFA her: