PFA Brug Livet Fonden kårer årets hjertesager 2015

Hvis du har en hjertesag eller kender en ildsjæl med en sag, som fortjener ekstra opmærksomhed og kontant støtte, så kan du nu indstille den til PFA Brug Livet Fonden. Der er åbent for indstillinger frem til den 17. november.

Fonden opfordrer alle, der brænder for at gøre andre menneskers liv nemmere, tryggere eller bedre til at melde sig ind i kampen om at blive årets hjertesag.

Sådan indstiller du din hjertesag

Frem til den 17. november kan du indstille og beskrive din hjertesag på fondens hjemmeside bruglivetfonden.dk. Fra den 3. november kan alle være med til at afgøre, hvem der skal med i opløbet om at blive årets hjertesag. Det gør man ved at stemme på den eller de indstillede sager, man mener, skal nyde godt af fondens støtte. Blandt afstemningens mest populære sager vælger PFA Brug Livet Fondens bestyrelse en eller flere sager, som modtager støtte.

Følg med på Facebook

Du kan følge kåringen af årets hjertesager på fondens Facebookside. Her er du også velkommen til at fortælle, hvilken sag du mener, skal have et økonomisk skulderklap og hvorfor.

Tidligere hjertesager

Siden PFA Brug Livet Fonden blev etableret i 2009, har den hvert år støttet en række velgørende formål. Fondens bestyrelse valgte ved sidste års kåring af hjertesager at fokusere på børn, der har haft en svær start på livet. Årets hjertesager 2014 blev:

  • Børnelungefonden
  • Gigtramte Børns Forældreforening
  • Hjernebarnet
  • Hjerneskadeforeningen
  • Neonatalstrik

Derudover blev der givet en fondsdonation til Danske Hospitalsklovne.

Læs mere om PFA Brug Livet Fonden og følg fonden på Facebook