Social sundhed på arbejdspladsen bliver vigtigere end nogensinde efter ferien

Det har aldrig været vigtigere at fokusere på den sociale sundhed på arbejdspladsen efter sommerferien, når medarbejderne i stor stil vender tilbage til den fysiske arbejdsplads efter knap halvandet år med social afstand og fjernarbejde. Sådan lyder det i dette indlæg af Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.

Som mennesker er vi sociale væsener. Og uanset om det er i vores privatliv eller på arbejdspladsen, så er det afgørende for vores trivsel og sundhed, at vi har forbindelse med andre mennesker, at vi er en del af et fællesskab, og at vi føler os værdsat af andre.

Men at have en god social sundhed er ikke kun vigtigt, for at vi har det godt og er sunde. Det har også stor betydning for vores produktivitet og engagement på arbejdspladsen. Således viser forskning f.eks., at medarbejdere med ”fremragende social sundhed” er mere produktive. Derfor har arbejdspladserne også en interesse i, at medarbejderne trives socialt.

Men det seneste knap halvandet år med social afstand og fjernarbejde har forstyrret vores sociale forbindelser og kastet mange medarbejdere ud i et arbejdsmiljø, der kan have været - og måske stadig er - ensomt og isolerende. Det kan potentielt svække medarbejdernes generelle helbred, deres produktivitet og deres følelse af tilhørsforhold til arbejdspladsen.

Derfor har det aldrig været vigtigere at fokusere på den sociale sundhed på arbejdspladsen, når medarbejderne i stor stil vender tilbage til den fysiske arbejdsplads efter sommerferien og måske også fremadrettet vil arbejde mere fleksibelt. Og det er også baggrunden for, at PFA netop har udarbejdet en guide med gode råd til, hvordan man som leder kan styrke den sociale sundhed på arbejdspladsen.

Selvom det måske kan virke som en stor opgave, så bygger det ofte på eksisterende aktiviteter, dynamikker og adfærd på arbejdspladsen. Når det gælder om at styrke den sociale sundhed, er det vigtigste, at man som leder viser sine medarbejdere, at man holder af dem, at man ser på deres individuelle behov, og at man arbejder på at skabe en kultur, der prioriterer sociale interaktioner og rummelighed. Det gælder om at styrke forbindelserne mellem medarbejderne, da enhver form for interaktion på arbejdspladsen bidrager til social sundhed, netop fordi vi er sociale væsener.

Mere konkret kan man som leder facilitere nye arrangementer og aktiviteter, der bringer medarbejderne tættere sammen f.eks. i form af teamwork-baserede projekter eller udflugter for teamet. Det er også en god idé at opfordre medarbejderne til pauser i løbet af arbejdsdagen. For pauser giver medarbejderne en chance for at komme i kontakt med deres kolleger, og de kan opdatere hinanden på personlige og faglige emner og dele historier ved kaffemaskinen. Man kan også give pauserne et ekstra boost med dedikerede pauserum, pauseområder og walk’n’talk-ruter i det fri.

Hvis medarbejderne arbejder mere fleksibelt, er det vigtigt at have en åben teamdialog om, hvordan vi sammen opretholder den sociale sundhed, når nogle er på kontoret og nogle er på distancen. Hvilket ansvar og hvilken rolle har vi hver især?

Og så spiller anerkendelse også en stor rolle for medarbejdernes sociale sundhed. Derfor er det som leder vigtigt at fremme en anerkendelseskultur, hvor medarbejderne anerkender hinandens indsats, for det hjælper medarbejderne med at skabe stærke sociale forbindelser på arbejdspladsen. Og det gør dem i sidste ende gladere og sundere, og det styrker deres følelse af at være forbundet med deres kolleger og arbejdspladsen som helhed.