Det gode seniorliv

Nu og i fremtiden

Det gode seniorliv – nu og i fremtiden

I PFA arbejder vi for at skabe rammer, der sikrer, at vores kunder kan leve et sundt og aktivt seniorliv - også når de ikke længere går på arbejde.
Det gør vi ved at udvikle produkter og løsninger til gavn for vores kunder og ved at tage del i samfundsdebatten, relevante netværk og myndighedsarbejde.

Vi har særligt fokus på tre områder, som vi mener, er afgørende for et godt liv i den tredje alder:
Overgangen fra arbejdsliv til pension, Sundhed og livskvalitet og Nye boligformer til den tredje alder.
     


Overgangen fra arbejdsliv til pension

For mange er det en udfordring at planlægge en god senkarriere, og dermed overgang fra arbejdsliv til pension. Det gælder for både arbejdstager og arbejdsgiver. De fleste arbejdstagere har ikke prøvet det før, og behovene er forskellige fra person til person. Flere og flere ønsker en gradvis tilbagetrækning, og mange ønsker faktisk også at have en begrænset form for arbejde, mens de er på pension.

I PFA hjælper vi med planlægning af pensionstilværelsen, og sammen med en række virksomheder har vi i netværket Studie 60+ udviklet nye løsninger.      

 

Sundhed og livskvalitet

Vi engagerer os i at forbedre vilkårene for fysisk og mentalt nedslidte medarbejdere på arbejdsmarkedet og i, hvordan fremtidens velfærd skal struktureres, når vi kigger ind i et samfund med et stigende antal ældre og voksende efterspørgsel på mere velfærd. Vi har udviklet en række produkter – blandt andet en senior helbredssikring – som understøtter dette.       

 

Nye boligformer til den tredje alder

Vi tager aktivt del i at løse det stigende behov for mere seniorvenlige boliger og bofællesskaber. Vi har blandt andet udviklet PFA Seniorboligstandard™, der indeholder en række elementer, som fremtidens seniorer har behov for, og vi har selv igangsat byggeri af flere typer af seniorboliger. Vi har også påbegyndt det første byggeri af et nyt seniorbofællesskab.       

Vi tager del i samfundsudviklingen

De tre fokusområder, var også omdrejningspunktet for Tænketanken - Den nye 3. alder som i 2018 kom med 33 konkrete
anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle samfundet til fremtidens seniorliv. Tænketanken blev iværksat af PFA for at gentænke rammerne
frem mod 2040, hvor der vil være markant flere ældre. De anbefalinger arbejder vi nu for at forankre i samfundet.

Det gør vi blandt andet ved at komme med løsningsforslag til en aldrende arbejdsstyrke og bringe vores viden i spil hos virksomheder,
ministerielle arbejdsgrupper og i samfundsdebatten generelt.

Læs mere om Tænketanken – Den nye 3. alder >

Få inspiration til det gode seniorliv

I filmen giver senior service direktør i PFA Jesper Brask Fischer sit bud på, hvordan man sikrer det gode seniorliv,
og hvordan man kan forberede sig på overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv.
    

 

Læs mere om PFA’s seniortilbud >