PFA Rygestop

Det kan være svært at stoppe med at ryge, og derfor får flere medarbejdere hjælp fra deres arbejdsgiver til at stoppe med at ryge.
Med PFA Rygestop kan din arbejdsgiver købe et rygestopforløb, hvor du kan få hjælp af professionelle behandlere til at stoppe med at ryge.

Få hjælp til dit rygestop af professionelle rådgivere

Der er mange spørgsmål, som trænger sig på, når man overvejer at stoppe med at ryge. Hvad gør jeg, når rygetrangen melder sig? Får jeg en kortere lunte? Kommer jeg til at tage på? Og vil det overhovedet lykkes denne gang. Hvis din arbejdsgiver har valgt PFA Rygestop, kan du få hjælp til at stoppe med at ryge af professionelle behandlere og læger. 

Med PFA Rygestop er al behandling og hjælp til rygestop samlet under et. Det gør det hurtigt og nemt for dig at få hjælp og øger samtidig sandsynligheden for, at dit rygestop lykkes. Du kan få individuel rådgivning undervejs om fx hjælpemidler, afhjælpning af abstinenser og eventuelle psykiske udfordringer i forbindelse med dit rygestop. 

Ring til rygestoplinjen på 71 96 72 60

Med PFA Rygestop får du adgang til en rygestoplinje, hvor du kan få hjælp af rygestoprådgivere, psykologer og speciallæger mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 16.30 og fredag kl. 8.00 til 16.00. Her kan du få rådgivning om rygestop, fysiske og psykiske nikotinabstinenser samt medicin til at afhjælpe dine gener, hvis du har behov for det. Du kan få mere information på rygestoplinjen.dk

Hvad koster PFA Rygestop?

Behandlingen via PFA Rygestop betales af din arbejdsgiver, og er skattefri for dig.
Du skal udelukkende selv betale for udgiften til nikotinerstatning og rygestopmedicin.