Udbetaling af forsikring

PFA udbetaler pengene til din NemKonto 

Vi udbetaler pengene til din NemKonto. Du skal kontakte dit pengeinstitut, hvis du er i tvivl om, hvilken konto der er din NemKonto.

Nogle udbetalinger skal dog ikke ske til NemKonto. Dem kan du læse mere om herunder. 

Kreditorbeskyttede udbetalinger

Hvis du får udbetalinger pga. nedsat af erhvervsevne, eller fordi du har mistet en forsørger, kan udbetalingen være beskyttet mod dine kreditorer.


  

Hvis pengene er kreditorbeskyttede, skal du oprette en ny særskilt konto, som kun bruges til disse penge. Det skyldes, at kreditorbeskyttelsen ikke kan opretholdes, hvis udbetalingen sker til din NemKonto, fordi udbetalingen så bliver blandet med dine andre penge.

Udbetalinger, som er ikke er omfattet af ægtefælleskifte

Visse udbetalinger er ikke omfattet af ægtefælleskifte ved separation, skilsmisse eller din ægtefælles død. For at opretholde beskyttelsen af pengene skal du oprette en ny særskilt konto, som kun bruges til disse penge. Det skyldes, at beskyttelsen ikke kan opretholdes, hvis udbetalingen sker til din NemKonto, fordi udbetalingen så bliver blandet med dine andre penge.

Det gælder altid i følgende situationer:

  • Hvis du får en udbetaling fra en forsikring fra fx dine forældre, som skal være særeje, fordi du og din ægtefælle i en tinglyst ægtepagt har aftalt, at forsikring, som udbetales ved dødsfald i jeres respektive familier, skal være særeje.
  • Hvis du får en udbetaling fra en forsikring fra fx dine forældre, hvor du er begunstiget, og hvor dine forældre har besluttet, at udbetalingen skal være dit særeje eller er båndlagt til dig.
  • Hvis du får en udbetaling ved din ægtefælles død.

Det kan gælde i følgende situationer (retspraksis er ikke klar):

  • Hvis du får en udbetaling pga. nedsat erhvervsevne.
  • Hvis du får en udbetaling pga. din forsørgers død.

Hvad skal du gøre, hvis udbetalingen ikke skal ske til din NemKonto?

Giv os hurtigst muligt besked, hvis udbetalingen ikke skal ske til din NemKonto.

 

PFA anbefaler

Vi anbefaler, at du altid opretter en ny særskilt konto, hvis du mener, at en af de ovenstående situationer gælder for dig, og vi beder dig straks skriftligt oplyse os om registreringsnummer og kontonummer.