PFA Omsorg kan være et tiltrængt pusterum

En af dine fordele i PFA er muligheden for, at du og dine nærmeste kan få blive aflastet og få et ophold i trygge rammer med sundhedsfaglig assistance. Årsagerne til opholdet kan være mange, men typisk handler det om, at der er brug for professionel pleje og omsorg i en periode – enten til dig selv eller til dine nærmeste

Et aflastningsophold omgivet af professionelle og sundhedsfaglige personer

Opholdet retter sig mod dig, der har behov for ekstra pleje og omsorg f.eks. i følgende situationer:

  • Hvis du i en periode er svækket fysisk eller mentalt og ikke føler dig tryg i dine hjemlige rammer
  • Du venter på plejebolig og kan ikke være hjemme i ventetiden
  • Hvis din familie skal på ferie, og du ikke er frisk nok til at tage med, men samtidig har brug for pleje og omsorg.
  • I overgangen mellem hospital og eget hjem. Du er udskrevet og erklæret færdigbehandlet af hospitalet, men er ikke klar til at komme direkte hjem
  • Når du har brug for genoptræning eller vedligeholdelsestræning f.eks. efter en indlæggelse eller et sygdomsforløb.
 
Hvem kan bruge PFA Omsorg og hvad koster det?

PFA Omsorg er et tilbud til dig som PFA-kunde og dine nærmeste pårørende. Opholdet betales af dig selv, men til en særlig PFA pris. Og du bestemmer selv hvornår, hvor længe og hvor opholdet skal være. Priserne starter fra 2.750 kr. inkl. moms pr. døgn. Din pris afhænger af dit individuelle behov, og det forløb der aftales.

Ekstra omsorg og øget livskvalitet to steder i Danmark

PFA har en aftale med to samarbejdspartnere, der lever op til PFA’s høje standard til pleje, omsorg og tryghed. Begge steder tager udgangspunkt i din livssituation, behov og ønsker.    

 

  
  
  
Vejlefjord Rehabilitering

Mere end 100 års erfaring med rehabilitering og specialister i genoptræning efter bl.a. operationer, længere tids sygdom samt skader eller ubalance i bevægeapparatet.  

Læs mere på www.vejlefjord.dk/pfa

 
GuldBoSund

En ung virksomhed, hvor medarbejderne arbejder i samarbejds- og tværfaglige teams af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social– og sundhedsassistenter samt hjælpere.

Læs mere på www.guldbosund.dk/pfa

Sådan bruger du PFA Omsorg

 

1. Kontakt leverandøren og fortæl du er PFA kunde 

 

2. Bliv enig med leverandøren om hvilket forløb, der er rigtigt for jer og bestil opholdet 

 

3. Betal direkte hos leverandøren 

 

Se alle dine fordele i PFA

Som kunde i PFA har du mange fordele.
Vi har samlet dem allesammen til dig, så du kan få det bedste overblik.