Du har fået nyt job

Når du får nyt job afhænger dine muligheder af, hvilken aftale din nuværende arbejdsgiver har om pensionsordningen, og hvilke aftale din kommende arbejdsgiver har.

Beslut dig inden for 3 måneder

Du har 3 måneder til at beslutte dig for, hvad der skal ske med pensionsordningen. I den periode fortsætter dine forsikringer.

Hvis du ikke gør noget, bliver din ordning til en indbetalingsfri pensionsordning (fripolice), og dine forsikringer bliver enten mindre eller bortfalder.

Tag stilling

Du og din nye arbejdsgiver kan fortsætte med at indbetale til din pensionsordning.

Du kan flytte din pensionsordning, hvis din kommende arbejdsgiver har en aftale med et andet pensionsselskab (kontakt det nye selskab).

Du kan beholde dine forsikringer i en periode uden at indbetale. Prisen for forsikringer bliver trukket fra din opsparing.

Hvad kan du gøre

Tal med din nye arbejdsgiver, om hvilke pensionsmuligheder, der er i dit nye job. Kontakt evt. dit nye pensionsselskab for at få rådgivning om dine muligheder.

Kontakt vores rådgivningscenter på 70 12 50 00, hvis du har brug for rådgivning om din situation.