Fysisk aktivitet

Sund og glad med motion i hverdagen

For mange er det svært at få nok bevægelse i hverdagen, og hvis man endelig er kommet i gang, kan det være svært at bevare motivationen. Vi sidder for meget stille på arbejdet og i fritiden, og det kan føre til en række livsstilssygdomme som fx forhøjet blodtryk, overvægt og type 2 diabetes.

Hvert skridt tæller

Blot ved at bevæge dig regelmæssigt i løbet af dagen fx ved at rejse dig op ved dit arbejdsbord, hente et glas vand et par gange om dagen eller snuppe en omvej til kantinen, så er du godt på vej. Forskningen viser nemlig, at hvis du bevæger dig hver halvanden time, så forebygger du de negative effekter af stillesiddende arbejde eller fritid. Og der er heldigvis masser af nemme og praktiske måder, hvor du kan få bevægelse ind i dine daglige gøremål, hvad enten det foregår hjemme eller på arbejdspladsen. Fx kan du gøre det til en vane at bevæge dig, når du taler i telefon eller aftale med en kollega, at I bruger jeres hæve/sænke borde aktivt til at stå op flere gange i løbet af dagen.

Vidste du at…

  • WHO’s anbefaler mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet om ugen eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet ved høj intensitet om ugen? (Den Nationale Sundhedsprofil 2017)
  • fysisk aktivitet forlænger livet, gør risikoen for sygdomme mindre og har en betydelig forebyggende effekt? (Sundhedsstyrelsen 2018)
  • du forbrænder 600 kcal mere om ugen ved at arbejde stående 3-4 timer om dagen sammenlignet med hvis du sidder ned størstedelen af tiden? Det svarer til, at du løber et maraton hver 5. uge. Udregningen gælder hvis du vejer 70 kg. Vejer du mere forbrænder du mere – og omvendt.

Få gode råd af de bedste eksperter

I PFA ser vi det som vores fornemmeste opgave at give dig en kvalificeret anbefaling, så du kan leve livet hele livet. Derfor er vores samarbejdspartnere nøje udvalgt, vi går ombord i den nyeste forskning, og vi er altid kritiske overfor vores kilder.

Her får du tre konkrete tips, fra PFA's sundhedsekspert Mads Andreasen til at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen:

  1. Brug hæve-sænkebordet
  2. Hold møder gående, hvis møderne ikke kræver pc eller papir
  3. Tag trappen, ikke elevatoren

 
Se filmen for at få flere gode råd og øvelser til mere bevægelse i hverdagen.

Få mere at vide

PFA Sundhedslinje - hjælp til en sundere livsstil

Som kunde i PFA Pension kan du få hjælp til fx ændring af motions- og kostvaner, hjælp til rygestop eller forebyggelse af stress.
Du kan ringe til sundhedslinjen på 70 26 99 70, eller læse mere ved at klikke nedenfor.