Arv og testamente

Ifølge statistikken bød 2015 på 16.343 skilsmisser. Til gengæld var der 28.853 vielser, og det vidner om, at familiemønstrene til stadighed bliver blandet godt og grundigt. Det kræver et vågent øje, når det handler om arv.

Dine, mine og vores børn - hvordan skal de sikres?

Hvis I vælger at sikre hinanden mest muligt økonomisk i tilfælde af den enes død, skal I måske samtidig også tage højde for, hvordan jeres børn skal tilgodeses - især hvis I har børn fra tidligere forhold (særbørn).

Det kan gøres på mange forskellige måder, og det skal tilpasses jeres individuelle behov og ønsker. Det kan være en god ide at tage en juridisk rådgiver med på råd. Børn fra tidligere forhold kan give anledning til overvejelser, der kræver beslutninger, fx hvis I vil:

  • Sidde i uskiftet bo - det kræver samtykke fra børn fra tidligere forhold
  • Beskære arven til et barn fra et tidligere forhold, som der fx ikke er kontakt til
  • Ligestille børn fra tidligere forhold arvemæssigt med fællesbørn.

Hvem skal arve dig, når døden jer skiller?

Uanset hvordan dit familieliv er skruet sammen med evt. ægtefælle, samlever, fælles, egne eller delebørn, er det vigtigt at tage stilling til arvespørgsmål i tide. I hvert fald hvis du  selv vil bestemme, hvem der skal arve det, du har sparet op gennem livet. Det kan naturligvis være svært at tale om døden, men det giver ro i sjælen at få orden i sagerne, inden det er for sent.

Hvem arver dig, hvis du ikke har oprettet testamente?

Hvis du er gift

Hvis du er gift og ingen børn har, går hele arven til din ægtefælle. Hvis du er gift, og I har børn, arver din ægtefælle den ene halvdel af din formue, mens den anden halvdel går til dine børn, uanset hvor mange børn du har.

Hvis du ikke er gift

Hvis du ikke er gift er der helt faste regler for, hvem der arver hvad og hvor meget, når du dør. Det kan du få et overblik over her:

  1. arveklasse - børn og børnebørn
  2. arveklasse - forældre, søskende, nevøer og niecer
  3. arveklasse - bedsteforældre, morbrødre, mostre, farbrødre og fastre

Det vil sige, hvis du ikke efterlader dig børn eller børnebørn, går arven videre til dine forældre, søskende osv.

Få dine ønsker opfyldt med et testamente

Et testamente er et juridisk dokument, der bestemmer, hvordan og på hvilke vilkår arven efter dig skal fordeles. Hvis du ønsker en anden fordeling end den, der følger arveloven, bør du oprette et testamente.

Hvis du har tvangsarvinger (ægtefælle eller livsarvinger), kan du dog kun via testamente bestemme over 3/4 af det, du efterlader dig (friarv). De resterende 1/4 er tvangsarv.

Du skal overveje at oprette testamente hvis:
  • Du ikke er gift, men har en samlever, du ønsker at sikre.
  • Du har børn fra tidligere forhold, som skal arve anderledes end, hvad arveloven foreskriver.
  • Du hverken efterlader dig børn, ægtefælle eller samlever, eller hvis du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, fætre/kusiner eller en bestemt forening eller organisation.
  • Du vil sikre din ægtefælle økonomisk mulighed for selv at vælge, om hun eller han vil skifte ved din død.
Du skal overveje testamente, hvis du ønsker at:
  • Båndlægge arven til dine arvinger (aktuelt, hvis du har mindreårige børn eller en stor formue). Tvangsarv kan kun båndlægges indtil det fyldte 25. år, mens friarv principielt kan båndlægges, så længe man ønsker.
  • Arven skal tilhøre modtageren som særeje. Fx så dine børn ikke skal dele arven fra dig med en evt. ægtefælle i tilfælde af separation/skilsmisse eller ved død. Du kan selv vælge, hvilken type særeje arven skal være.

Sådan opretter du et testamente

Der findes to typer testamenter, og det kan være en god ide at tage en juridisk rådgiver med på råd, når du vil oprette testamente.

Notartestamente
  • Testamentet skal underskrives foran en notar (medarbejder i retten). Notaren bekræfter, at du er den, du udgiver dig for at være, og at du er ved din fornufts fulde brug. Det er derfor vanskeligt at anfægte et notartestamente.
  • Testamentet registreres i et centralt register for testamenter, og derved er man sikker på, at det automatisk kommer frem, når man dør.
  • Det koster 300 kr. i retsafgift at oprette et notartestamente.
  • Kontakt en byret efter eget valg. Se nærmere på: domstol.dk.
Vidnetestamente

Testamentet skal underskrives af to vitterlighedsvidner. Vidnerne skal være uvildige (dvs. uden økonomisk interesse i testamentet).

Risiko: Vidnetestamentet registreres ikke i et centralt register for testamenter, og det er lettere at anfægte et vidnetestamente.

Ændring eller ophævelse af et testamente skal ske på samme måde som oprettelse. Du behøver ikke at oprette et testamente for at bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo. Du skal blot skrive det på et stykke papir, som du daterer og underskriver.

Så meget kan du bestemme med et testamente

Du kan her se, hvem der arver, hvis der ikke er et testamente, og hvor stor en del af formuen, du kan bestemme over i et testamente:

*Med udvidet samlevertestamente kan arv til samlever forøges til 7/8, dvs. ”arv som en ægtefælle”.

En advokat kan hjælpe dig videre

Hvis du har brug for mere rådgivning om arv og testamente, skal du kontakte en advokat. Så kan du få et konkret overblik over din egen situation og blive klogere på, hvordan du sikrer dine efterladte bedst muligt.