Et par år ekstra?

Det er naturligt at ønske udvikling hele arbejdslivet igennem. Og det bliver hurtigt en gevinst for både dig og din arbejdsgiver, hvis I får sat mål og rammer for den sidste del af dit arbejdsliv. Senkarrieren, kalder vi det, når slutningen på arbejdslivet nærmer sig. Når lyst og motivation går hånd i hånd, er det lettere at adressere målet og overvinde eventuelle barrierer for et godt liv, så der er plads til både arbejde og fritid.

Sæt gang i din senkarriere

Det er dig selv, der skal være primus motor for din senkarriere. Udgangspunktet er naturligvis dine ønsker. Og muligheder.

Et godt sted at starte er at få overblik over, hvad der kan lade sig gøre økonomisk  i forhold til dine behov og ønsker til fremtiden. Det er også vigtigt, at du gør dig klart, hvilken jobtype der vil passe til fremtiden. Er det helt nyt job? Nyt indhold i det gamle job. Eller udvikling af dine nuværende arbejdsopgaver?

Forandring skal helst fryde

Med forandringerne følger der sikkert også en ændring af dine arbejdstider, ligesom arbejdspres og ansvar nok vil blive mindre. Mange, der lægger et par år mere på arbejdsmarkedet, trives godt med at overtage et job inden for deres speciale eller i en stilling, hvor de kan videregive deres mangeårige viden og erfaring. Tænk også over, om der er forhold, som kan få dig til at trives bedre på jobbet. Fx bedre kontorforhold, hvilepauser, en hjemmearbejdsdag eller måske et kvarter til gymnastik på arbejdspladsen. Tænk dig om, tal med familie og netværk, og mærk efter i maven. Forandringerne skal jo gerne give grobund for arbejdsglæden.

Sæt ord på dit kommende arbejdsliv

Et godt sted at tage hul på at få sat dine mål for din senkarriere er en udviklingssamtale med din nuværende leder. Sammen kan I få klarlagt, hvilke muligheder du har for at få indflydelse på din arbejdssituation. Det er ofte meget udbytterigt at få sparring og se på nye perspektiver i ens arbejdsliv. Det kan en udviklingssamtale bidrage til.

Hvis en forhandling om nye arbejdsvilkår skal være en gevinst for både medarbejder og virksomhed, skal begge parter  have noget at tilbyde. Overvej, hvad du selv   kan bidrage med fremover.

Gør dig dine tanker om dit fremtidige arbejdsliv, og tag dem med til samtalen!
Du kan bl.a. overveje følgende spørgsmål:
  • Hvilke arbejdsopgaver foretrækker du?
  • Trænger du til forandring af opgaver/nye opgaver?
  • Hvordan passer mængden af opgaver?
  • Ønsker du større mulighed for fordybelse/specialisering?
  • Vil du gerne have mere/mindre ansvar?
  • Ønsker du nedtrapning/optrapning af arbejdstid?

Tjek, om din arbejdsplads har en seniorpolitik!

Gode råd
  • Skriv stikord ned, eller tag referat af samtalen
  • Aftal, hvordan I følger op på samtalen
  • Følg op på samtalen som aftalt
  • Tag initiativ til en ny samtale, hvis der er behov for justeringer

               

 

Der er ikke sat sidste salgsdato på dit arbejdsliv

Ifølge aldringsforskningen er der ingen grund til lade dåbsattesten stå i vejen for arbejdsglæden. Hvis lyst og motivation er der, er det bare om at sætte målet.

”Folkepensionen og efterlønnens indbyggede aldersgrænser er sovepuder, som fejlagtigt luller os ind i den tro, at vi har en naturlig udløbsdato på arbejdsmarkedet”, siger aldringsforskeren Henning Kirk.

”Med alderen får vi nogle ressourcer, som de unge ikke har. Det er værdifulde ressourcer som fx erfaring og overblik. Vi bliver også mere omstillingsparate, og vi har stadig evnen til at lære nyt inden for det område, vi beskæftiger sig med”, forklarer han.

Vink farvel til myterne og tag bare arbejdshandskerne på

Aldringsforskeren mener, at når ældre forlader arbejdsmarkedet, må forklaringen være sygdom, nedslidning eller manglende vedligeholdelse og opdatering. ”Det er også en myte, at ældre generelt skulle være dårligere til at håndtere det opskru- ede tempo på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdet føles stressende, går det ganske vist hårdere ud over de ældre. Men de ældre er til gengæld oftest mere drevne til at tilrettelægge arbejdet, hvor de unge godt kan dobbeltarbejde ved at bruge forkerte teknikker”, siger Henning Kirk.

De små grå har stadig travlt efter de 60

Han mener også, at når vi automatisk holder op med at arbejde, når vi når en vis alder, er det ofte socialt og kulturelt betinget. For de små grå fungerer i bedste velgående, også hos det grå guld. ”Vi må sætte os ud over normerne og ”plejer”. Vi er trods alt ikke længere en nation af landboer, der slides ned og dør som 65-årige. Vi lever i 2016, og der er intet videnskabeligt belæg for, at vores hjerne ikke er arbejdsduelig og i vigør, også efter den har rundet adskillige skarpe hjørner. Så længe vi bliver ved med at udvikle os og være motiverede ”.        

Henning Kirk, aldringsforsker

Med alderen får vi nogle ressourcer, som de unge ikke har

Sådan finder du motivationen

Lysten og energien til at lægge kræfter på arbejdsmarkedet er naturligvis hele forudsætningen for overhovedet at blive i arbejde. Dernæst kommer motivationen til at træffe et valg, skabe rammerne og sætte målet.

Sådan finder du motivationen
  • Vær bevidst om, hvad der dræner dig for energi. Og flyt fokus fra det, du alligevel ikke kan gøre noget ved til det, som du reelt har indflydelse på.
  • Erkend og forstå dine egne behov. Behovene styrer din adfærd. Hvis nogen truer eller afholder dig fra at få dine behov dækket, udløses en masse følelsesmæssige reaktioner.
  • Gør det, du er god til. At gøre det, du er allerbedst til, motiverer automatisk. Hvis ny læring skal motivere og forankres, er det vigtigt at tage afsæt i det, vi allerede er gode til.
  • Forstå, hvad du bidrager med. Hvad er formålet med, at du er på denne her arbejdsplads og i det her team? Hvad er det, du ønsker at bidrage med?

kikkert

10 veje til et godt energiniveau

  1. Spis sundt og vær fysisk aktiv – dvs. spis efter de officielle kostråd, og rør dig 30 min. hver dag. Få frisk luft og dagslys – højt til loftet giver glæde og skaber optimisme.
  2. Sæt tid af til afkobling og brug en del af fritiden til noget fornøjeligt – restitution og tid til en hobby, musik eller andet, du kan lide, giver dig positiv energi.
  3. Styrk dit sociale netværk.
  4. Få din nattesøvn – den er af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig trivselsfaktor.
  5. Hold igen med stimulanser – tobak, alkohol, sukker og kaffe øger kroppens belastning.
  1. Brug din leder og kollega – når man véd, hvor man har hinanden, løfter man mere og bedre i flok.
  2. Fokusér på det, du nåede og tænk positivt – lad være med at bekymre dig over noget, der måske sker.
  3. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser – acceptér, at du ikke kan kontrollere alt og gøre alle tilfredse.
  4. Være realistisk – afstem dit ambitionsniveau i forhold til din aktuelle situation på arbejdet og i familien.
  5. Lær at sige ”nej”, ”pyt” og ”hjælp”.