PFA Senior Sundhed

Hold dig sund og rask

Vær godt klædt på til et sundt liv

Når arbejdslivet slutter, starter du samtidig et nyt, spændende kapitel i livet. For at være godt klædt på til det, skal du være opmærksom på dig selv, din sundhed og dit helbred.

Hvis du har pensionsopsparing i PFA, så har du eksklusiv adgang til PFA Senior Sundhed, der er en servicepakke som hjælper dig med at holde din livskvalitet i top. Du får et årligt sundhedstjek, rådgivning om sundhed og helbred samt personlig vejledning, hvis du bliver syg og skal i behandling. Derudover kan du få støtte og sparring i svære situationer.

Få ekstra tryghed i hverdagen

PFA Senior Sundhed er til dig, der gerne vil købe ekstra tryghed i hverdagen. Du har nemlig altid nogen at gå til, hvis du ikke føler dig på toppen – og så er du sikker på at få en årlig helbredsstatus, der for mange ryger i glemmebogen.

Tryghed og hjælp for hvad der svarer til 149 kroner om måneden

PFA Senior Sundhed koster blot 1.788 kr. om året svarende til 149 kr. om måneden, og det gælder kun for dig, der har en pensionsopsparing i PFA. Få PFA Senior Sundhed ved at ringe til PFA på 70 12 50 00 eller ved at bruge nedenstående link.

PFA Senior Sundhed

 

Ét årligt sundhedstjek inklusive råd og vejledning i forhold til resultaterne af sundhedstjekket

Du får et årligt sundhedstjek, der giver dig løbende indsigt i dit helbred, bedre mulighed for at reagere, hvis der er tegn på sygdom samt personlig sparring om, hvordan du kan forebygge sygdom og skavanker. Sundhedstjekket indeholder bl.a. måling af sundhedsprocenten, kolesterol, blodsukker, blodtryk, taljemål, lungefunktion, blodprocent, høretest, synstest samt balance- og reaktionsøvelser.

Derudover taler I om problemer i kroppens muskler og led, søvnmønster, psykisk velbefindende, livsstil og arbejdsmæssig fremtid. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring, der foretager sundhedstjekket, og det kan tage op til en time. Tjekket vil foregå på klinikker i udvalgte større danske byer.

Bliv ringet op 

Telefonisk vejledning om sundhed og helbred
 
 

Du får rådgivning og sparring om sundhed, livsstil og helbred på hverdage mellem kl. 8.00-16.00. Du kan tale med os, hvis du har bekymringer om din fysiske og psykiske form og få svar på spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget efter dit sundhedstjek. Derudover kan du få overblik over dine muligheder og rettigheder vedrørende ventetider, behandlingsgaranti, frit sygehusvalg, genoptræning m.m.

 

Guide ved et behandlingsforløb i det offentlige
  
 

Det kan være svært at navigere i sundhedsvæsenet, og derfor kan du få adgang til en personlig og sundhedsfaglig guide ved undersøgelses- og behandlingsforløb, så du ikke står alene med svære spørgsmål. Din guide er en kompetent sparringspartner, der hjælper dig med at få klarhed over dit forløb og klæder dig på til at tage en kvalificeret dialog med patientvejledere, læger etc. Dialogen med guiden er fortrinsvis telefonisk.

forebygger 

Støtte og sparring i svære situationer
 
 

Når livet er svært, kan det betyde meget at have nogen at tale med og få sparring til, hvad du skal gøre, og hvordan du kommer videre. Det kan eksempelvis være ved dødsfald, hvis du får besked om, at du har fået en alvorlig sygdom, familierelaterede problemer, eller hvis du synes, livet er svært. Hjælpen kan være telefonisk dialog med en erfaren og specialtrænet sundhedsperson, telefoniske konsultationer med en psykolog eller lignende. 

Sådan bruger du PFA Senior Sundhed

Bliv ringet op 

Kontakt PFA på 70 80 78 70
  

Når du kontakter PFA på ovenstående telefonnummer kan en PFA-medarbejder viderestille dig til Falck Healthcare, som leverer ydelsen for os.

Telefon 

Vælg derefter én af de fire muligheder hos Falck Healthcare

Tryk '1' hvis du har brug for vejledning om sundhed og helbred.
Tryk '2' hvis du har brug for en guide i forbindelse med et behandlingsforløb.
Tryk '3' hvis du har brug for støtte og sparring i en svær situation.
Tryk '4' hvis din henvendelse vedrører spørgsmål til dit Sundhedstjek.
 
Herefter vil du få en Falck medarbejder i røret, som vil hjælpe dig med din henvendelse.

forebygger

Book tid til et Sundhedstjek
 

Så snart Falck Healthcare registrerer, at du har købt PFA Senior Sundhed, sender de en velkomstmail til dig, så du kan booke et Sundhedstjek.  

  • Åbn den velkomstmail du har modtaget fra Falck Healthcare
  • Tryk på linket i mailen eller gå ind på www.falckhealthcare.dk.
  • Tryk på 'login' øverste højre hjørne
  • Login med NemID eller dit bruger-id fra velkomstmail
  • Gå til 'Sundhedsprocenten' for at udfylde spørgeskemaet
  • Gå til 'Bestil tid' for at booke tid til et Sundhedstjek.
     
    Vigtigt! Du får mest ud af dit sundhedstjek, hvis du på forhånd har udfyldt Sundhedsprocenten.
    Har du spørgsmål til ovenstående så ring til 70 80 78 70 og tryk '4'.

Vil du vide mere om PFA Senior Sundhed?

PFA Senior Sundhed er en unik service, der sikrer, at du er opmærksom på dig selv, din sundhed og dit helbred. Vil du høre mere, så ring på 70 12 50 00.