Covid-19

Brug PFA 
som du plejer

Vi sidder klar til at hjælpe dig på afstand

I PFA tager vi konsekvenserne og effekterne af Covid-19 meget alvorligt, og vi følger de gældende anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og øvrige danske myndigheder. Samtidig er det vores højeste prioritet at have en stabil drift og yde den bedst mulige service. 

Derfor skal du bruge os som du plejer. For selvom det er en ekstraordinær tid, og vi ikke kan mødes fysisk, så tager vi stadig telefonen, rådgiver dig online og henviser til de behandlingsformer, der holder åbent for fysisk besøg eller tilbyder onlinebehandling.

Q&A vedrørende konsekvenser af coronavirus


Kan jeg sætte mine pensionsindbetalinger på pause?

Hvis du har en frivillig pensionsordning via eksempelvis LederPension, MedlemsPlus eller PFA Plus Privat, så har du mulighed for at sætte dine pensionsindbetalinger på pause i op til tre måneder. Dine forsikringer vil i denne periode blive betalt af din opsparing. Normalt ville du skulle afgive helbredsoplysninger, hvis du ønsker at genoptage indbetalingen til din pensionsordning, men på grund af coronavirussen ser PFA pt. bort fra dette krav, hvis du genoptager indbetalingen i umiddelbar forlængelse af de tre måneders indbetalingspause.

Jeg er blevet opsagt, hvad sker der med mine forsikringsdækninger?

Hvis du er blevet opsagt, og din arbejdsgiver ikke længere indbetaler til din pensionsordning, vil du som udgangspunkt bevare dine nuværende forsikringsdækninger i tre måneder. Herefter har du mulighed for at få en ordning i PFA Plus Privat, hvor du kan vælge enten at indbetale privat eller få en forlænget indbetalingspause i op til 6 måneder, hvor forsikringerne bliver betalt af din opsparing.

Hvordan dækker forsikringerne ved sygdom eller dødsfald pga. coronavirus?

Coronavirussen har ingen betydning ved vurdering af, om der kan ske udbetaling fra PFA Erhvervsevne eller PFA Liv. Det er de helt almindelige forsikringsbetingelser, som er gældende.

Coronavirus er ikke omfattet af PFA Kritisk sygdom. PFA Helbredssikring dækker ikke behandling af sygdomme, der er opstået på baggrund af epidemier. Test for coronavirus er heller ikke omfattet af PFA Helbredssikring.

Hvis der er tale om dækninger i Plus Privat eller på frivillige vilkår fx Lederpension, og dækningen har været i kraft i mindre end 1 år, kan der være begrænsninger ved rejser til områder uden for Danmark, hvor coronavirus er klassificeret som en epidemi. Du kan se, om dette gælder for dig i dine forsikringsvilkår, som du finder på mitpfa.dk.


Mental sundhed

Arbejder du hjemme?

Mange danskere arbejder hjemmefra i denne tid som følge af Corona-virussen og nedlukningen af store dele af Danmark. Men hvordan tilrettelægger man hjemmearbejdsdagen bedst muligt, så den bliver til gavn for alle parter? Læs de gode råd fra Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.



Gode råd til mental trivsel

Her finder du PFA’s råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at holde fokus på en god og sund mental trivsel på trods af de store omvæltninger, du gennemgår i øjeblikket.



Genåbning af arbejdsplads

Sådan kan du som medarbejdere håndtere en tilbagevenden til din arbejdsplads.

hjemmearbejdsplads

   
  
W
ebinar om mental trivsel på hjemmearbejdspladsen

Her kan du se vores webinar om mental trivsel på hjemmearbejdspladsen.

Seniorliv

Hold formen ved lige 

Nedlukning og karantæne pga. COVID-19 er strengt nødvendig, men kan forringe din sundhed. Læs de syv simple råd fra sundheds-forsker og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund, som kan hjælpe dig med at holde formen ved lige.



Hold humøret oppe

Vi sidder alle, mere eller mindre, alene hjemme og ´må´ helst ikke så meget andet. Det kan være både hårdt for psyken og for fysikken. Få her seks gode råd fra psykolog og forfatter Ida Koch, som kan hjælpe dig med at komme igennem en unormal hverdag.

Hør mere om markedsudviklingen



19. maj 2020

Hvordan genstarter vi Danmark?

Journalist Nynne Bjerre Christensen styrer slagets gang, når Group CEO i PFA Allan Polack og direktør i tænketanken Axcelfuture Joachim Sperling tager en status på dansk økonomi efter den største sundhedskrise i nyere tid.

På dette webinar fra den 19. maj 2020 vil du høre mere om perspektiverne for dansk økonomi og nye muligheder for en lysere – og måske endda grønnere - fremtid. For selv i krisetid er der måske noget om det gamle ordsprog; intet er så galt, at det ikke er godt for noget.




6. apr 2020

Webinar med psykolog Ida Koch og sognepræst Michael Brautsch
Det kan være svært at holde humøret oppe i disse tider. Her kan du høre, hvordan du får vendt den uvante hverdag til en mere positiv oplevelse, så bekymringer og ensomhed ikke går for hårdt udover humøret.