Pension andre steder end PFA og Danica Pension

Vi har ved etableringen af pensionsordningen lagt stor vægt på fleksibilitet. Du bestemmer derfor som udgangspunkt selv, hvilket pensionsselskab eller bank du vil have din opsparing i. Hvis du ikke gør noget, vil din opsparing blive placeret i PFA Pension. Hvis du vælger at have din pensionsopsparing i PFA Pension, har du mulighed for at øge dine forsikringsdækninger yderligere. Vælger du et andet pensionsselskab eller bank, sørger PFA for at sende din pensionsindbetaling til den ønskede leverandør.

Du skal være opmærksom på, at der skal være et særligt forbehold på din pensionsopsparing om, at du ikke har mulighed for at få udbetalt din pensionsopsparing, før du går på pension. Forbeholdet er et krav fra Mediernes Pension og skal fremgå af din police.

 

Her er de mest anvendte leverandører:

Pensionsselskaber

  • AP Pension
  • Danica Pension - se også under Pension i Danica
  • Nordea Liv & Pension
  • PFA Pension - se også under Pension i PFA
  • SEB Pension
  • Topdanmark       

Pengeinstitutter

  • Arbejdernes Landsbank
  • Danske Bank
  • Jyske Bank
  • Lån og Spar Bank
  • Nordea
  • Nykredit Bank
  • Spar Nord
  • Sydbank
PFA sender din indbetaling videre

Din arbejdsgiver indbetaler hver måned til din pensionsordning i forbindelse med lønkørslen. Gruppeforsikringens pris bliver trukket ud af pensionsindbetalingen. Hvis du har valgt en anden pensionsleverandør end PFA, sender PFA automatisk det resterende beløb videre til din pensionsleverandør.

Tjek dit afkast

Dit afkast har stor betydning i forhold til din fremtidige pensionisttilværelse. Det er derfor en god idé at placere sin opsparing i et pensionsselskab, som man forventer vil give et godt afkast. Du kan sammenligne de forskellige selskabers afkast og omkostninger på faktaompension.dk.