Rådgivning om pension og forsikring

Som en naturlig del af vores aftaler med PFA Pension og Danica Pension har du adgang til personlig rådgivning. Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du er sikker på at få det fulde udbytte af din pensionsordning. Sammen med rådgiveren kan du bl.a. få hjælp til at træffe en beslutning om:

  • hvordan din opsparing skal investeres
  • dine forsikringer passer til dine og familiens behov
  • hvem du vil sikre, hvis der sker dig noget.

Du har følgende muligheder for at få rådgivning i PFA

FleksibilitetWebrådgivning

Her kan du følge med i pensionsrådgiverens beregninger og anbefalinger på din computer eller tablet, mens I taler sammen i telefonen. I forbindelse med rådgivningssamtalen vil du få en anbefaling til, hvordan du optimerer din pensionsordning, så den passer til din familiemæssige og økonomiske situation. Webrådgivning giver stor fleksibilitet og mulighed for rådgivning derhjemme og eventuelt med deltagelse af din ægtefælle eller samlever.

Du kan få webrådgivning
mandag – torsdag fra kl. 8.15–20 og fredag fra kl. 8.15-16.  

Bliv ringet opTelefonisk rådgivning

Hvis du har et par konkrete spørgsmål, som du gerne vil have et hurtigt svar på, kan du ringe til PFA Rådgivningscenter på 70 80 88 81.

Rådgivningscenteret har åbent mandag - torsdag fra kl. 8-17 og fredag fra kl. 8-16.

Seniorrådgivning

Hvis du er 55 år eller derover, vil du automatisk få tilbudt seniorrådgivning, når du booker din rådgivningssamtale online. I seniorrådgivningen vil der være særligt fokus på bl.a. udbetalingsplanlægning, samspil med sociale ydelser, fri kapital og arveforskud. 

KundePersonlig rådgivning

En personlig rådgivningssamtale kan foregå på din arbejdsplads eller hos PFA. Sammen med en certificeret rådgiver gennemgår I din pensionsordning.

Rådgivning på din arbejdsplads foregår i dagtimerne. I forbindelse med rådgivningssamtalen vil du få en anbefaling til, hvordan du optimerer din pensionsordning, så den passer til din familiemæssige og økonomiske situation.

Medbringer du dit NemID, kan I foretage evt. justeringer med det samme.

 
Sådan forbereder du dig til rådgivningssamtalen

Inden din rådgivningssamtale vil du få tilsendt en mødebekræftelse med et link til Mit PFA, hvor du kan udfylde data om fx dine familieforhold og økonomi som forberedelse til rådgivningen. Rådgiveren anvender disse data i sin forberedelse til rådgivningssamtalen. Efter rådgivningssamtalen vil du få tilsendt et evalueringsskema, hvor du kan vurdere udbyttet af din samtale.

Dine behov ændrer sig med tiden

Sammensætningen af din pensionsordning afhænger naturligvis af dine nuværende ønsker og livssituation. Men dine behov kan ændre sig - Du kan fx blive gift eller skilt, få børn eller købe bolig. Vi anbefaler dig at kontakte en rådgiver, hvis dine behov ændrer sig, så du kan få ændret dine dækninger, så de passer til dine nye behov.