Akupunktur og zoneterapi

PFA Helbredssikring giver mulighed for akupunktur og zoneterapi ved lidelser i bevægeapparatet.

Akupunktøren skal foruden eksamen i akupunktur have en sundhedsfaglig uddannelse i form af sygeplejerske, læge, jordemoder, fysioterapeut eller kiropraktor. Zoneterapeuten skal være RAB-registreret, dvs. "registreret alternativ behandler".

PFA Helbredssikring dækker op til 12 behandlinger samlet til akupunktur og zoneterapi pr. år og pr. skade. Der dækkes udgifter op til 500 kr. pr. behandling.

Behandling hos akupunktør og zoneterapeut skal foregå uden for arbejdstiden.