Nogle gange kan man have en bekymring eller et problem, hvor det kan være rart at få professionel hjælp til at afklare, hvordan den skal tackles, forebygges og eventuelt behandles. Som en del af PFA Helbredssikring har du adgang til Online Sundhedshjælp via video eller telefon hos læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach, så du har mulighed for at få hurtig afklaring – uanset om du er hjemme, på arbejde eller på ferie.
Online Læge
Du har adgang til lægefaglig rådgivning og behandling hos en praktiserende læge. Adgangen gælder også børn under 24 år samt eventuel ægtefælle/samlever.
Online Fysioterapeut
Du kan få rådgivning og behandling af smerter i bevægeapparatet hos en online fysioterapeut fx ved hold i ryggen, lændesmerter eller en tennisalbue. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 konsultationer og adgangen gælder også dine børn under 24 år.
Online Psykolog
Du har mulighed for at få rådgivning og behandling hos en online psykolog i forbindelse med fx eksamensangst, søvnproblemer, stresssymptomer samt tristhed og angstanfald. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 samtaler og adgangen gælder også dine børn mellem 12 og 24 år.
Online Familierådgiver
Du kan få råd og vejledning hos en online familierådgiver til at håndtere udfordringer og bekymringer i forhold til dine børns trivsel og udvikling, som fx trivsel i skolen, relationer og hændelser i familien fx alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller skilsmisse. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til fire konsultationer, og du kan maksimalt få et forløb om året og maksimalt seks forløb i hele den tid, du har din helbredssikring.
Online Coach
Med Online Coach kan du få råd og vejledning i forhold til at håndtere udfordringer og ændringer i livet, før det udvikler sig til mistrivsel og stress. Du kan fx få rådgivning i forbindelse med uddannelse og første job, karriere og balance i livet. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til fire konsultationer, og du kan maksimalt få et forløb om året og maksimalt seks forløb i hele den tid, du har din helbredssikring. Dine børn mellem 15 og 24 år har også adgang til Online Coach.