Saml din opsparing

PFA anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du kan få overblik over, om det er en fordel for dig at samle dine pensionsordninger i PFA.

Dine indbetalinger går til PFA

Din nuværende opsparing bliver ikke påvirket af, at Tivoli skifter pensionsleverandør. Den bliver altså ikke automatisk flyttet til PFA - det er kun din indbetaling, som fremover går til PFA. Men du har selvfølgelig mulighed for at flytte din opsparing til PFA.

Saml din opsparing

PFA anbefaler generelt, at du samler dine pensionsopsparinger ét sted. Det giver et godt overblik, og så er det nemt og ubesværet at ændre og tilpasse din opsparing, når du får brug for det. Som regel er der også en økonomisk gevinst at hente, fordi du kun skal betale administrationsgebyrer et sted. Selvom det ofte er fordelagtigt at samle din opsparing i PFA Plus, er der også nogle situationer, hvor PFA anbefaler, at du ikke overfører din opsparing til PFA Plus. Det er derfor en god idé at tale med en rådgiver fra PFA, inden du træffer din beslutning.  

Bevarelse af udbetaling som 60 årig

Hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007, har du typisk ret til at begynde udbetalingen af din pensionsopsparing, hvis du går på pension, når du fylder 60 år. Du kan beholde denne rettighed, hvis du flytter din pensionsopsparing til PFA i forbindelse med, at du får din nye pensionsordning i PFA. Hvis du vælger at beholde din pensionsopsparing i en sådan pensionsordning i Nordea, vil det kun være udbetalingen fra denne opsparing, som kan begynde, hvis du går på pension, når du fylder 60 år.

Disse tilbud gælder udelukkende medarbejdere, som er ansat inden den 1. juli 2018.

Sådan gør du

For at overføre din opsparing skal du udfylde en blanket, som du kan få i forbindelse med en rådgivningssamtale eller ved at kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00.