Kom i gang: Investering er både for tykke og tynde tegnebøger

Danskerne putter i stigende grad penge i banken i stedet for at investere eller bruge den overskydende indtægt til forbrug. Derfor vokser de private opsparinger i bankerne, som er på et rekordhøjt niveau. Det er godt at have en såkaldt ’buffer’ i privatøkonomien til uforudsete udgifter.

Men hvis man har et større beløb stående i banken, kan der være god fornuft i at investere nogle af midlerne, så opsparingen ikke ædes op af inflationen.

Sådan lyder det kontante råd fra forbrugerøkonom i PFA Pension Carsten Holdum.

Tømmermænd efter fest
”Der står virkelig mange penge på danskernes bankbøger. Efter finanskrisen har danskerne simpelthen ændret adfærd og er blevet mere sparsommelige. Op til finanskrisen var der en tendens med at købe en masse ting til forbrug, nok fordi folk følte, det gik godt. Nu er der nærmere en slags tømmermænd efter festen, og der skal ryddes op. Mange er lige nu i gang med at øge deres privatøkonomiske buffer, fordi de er usikre på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Man træder så at sige et skridt tilbage og letter foden fra speederen. Og når en hel befolkning gør det, bliver det til rigtig mange penge,” siger Carsten Holdum.

Hvis man har et større beløb stående i banken, kan der være god fornuft i at investere nogle af midlerne, så opsparingen ikke ædes op af inflationen.

Tallene svinger lidt, men der har i det store billede været en stigning i danskernes indlån i forhold til udlån i bankerne siden 2008. Meget tyder på, at tendensen varer ved. Danske privatkunders samlede bankopsparing nåede i august i år op på astronomiske 760 milliarder kroner. De seneste tal viser desuden, at der kollektivt er cirka 347 milliarder mere på bankbogen, end der er lånt ud hos privatkunder.

Forsigtigheden kan dog blive dyr i det lange løb. Bankerne giver meget lave renter på almindelige bankkonti, og derfor vil pengene blive mindre værd over tid – næsten som hvis man gemte pengene i en madras.

Lav rente spiser dine penge

”Det store problem er renten, som er meget lav, hvis man har pengene stående i banken. En almindelig lønkonto giver en rente på 0,0-0,25 procent.  Det er klart under inflationen. Vi er derhenne, hvor pengene på en lønkonto bliver mindre og mindre værd. Det er den pris, man betaler for at spare mange penge op i banken,” siger Carsten Holdum.

Der er mange måder at aktivere sin opsparing på. En af mulighederne er PFA Invest, hvor man kan vælge mellem PFA Invest Balance A, B og Globale Aktier. Hvis man i forvejen er kunde i PFA, kan man investere uden handelsomkostninger og få en række andre fordele. Lige som PFA forrenter din pensionsopsparing, kan PFA også hjælpe dig med at skabe en god forretning af din opsparing, forklarer forbrugerøkonom Carsten Holdum.

”Investeringsbeviser er for alle. Man kan roligt begynde at investere i investeringsbeviser, så snart man har nogle penge. PFA Invest er et investeringsmiljø, som man kender i forvejen, hvis man er kunde i PFA Pension. Det er de samme kræfter herinde, der laver afkastet på din pension, som også er hjernerne bag ved investeringen af frie midler. Derfor kan man til dels sammenligne det med pensionsverdenen, hvor PFA’s afkast ligger helt i top i branchen,” siger Carsten Holdum.

Tryghed gennem investering

I PFA Invest får man således nogle investeringseksperter til at forvalte og holde øje med sine investeringer. Hvis man har sine investeringer og pension samlet i ét selskab, får man desuden et godt overblik, pointerer forbrugerøkonomen.

Investering er samtidig et temperamentsspørgsmål. Nogle er til lav risiko, andre er til høj risiko. Men samlet gælder, at alle er nødt til at interessere sig for det, hvis man vil have noget ud af sine hårdt optjente kroner i fremtiden.

Vi er derhenne, hvor pengene på en lønkonto bliver mindre og mindre værd. Det er den pris, man betaler for at spare mange penge op i banken

”Hvis du ikke tør tage en risiko over en større periode, er det faktisk en garanti for, at du ikke får noget afkast, og så står pengene og bliver mindre værd. Værdipapirer svinger i værdi; obligationer svinger noget, og aktier svinger rigtig meget. Sådan nogle udsving skal man være komfortabel med,” slutter Carsten Holdum.

Fakta - investeringsråd

1. Find ud af, hvor stor en buffer du har brug for til uforudsete udgifter. En buffer på 100.000 kroner kan være et fornuftigt udgangspunkt for mange. Det har den fordel, at man kan slå til, når der er et godt tilbud, hvis man skal lave forbedringer /reparationer på hus eller bil eller bliver syg etc. Man kan også lægge til side, så man kan klare f.eks. op til seks måneder uden løn.
2. Det er en rigtig god ide at investere det beløb, der går ud over den buffer, du nu har lagt. Pengene kan stå i mange år. Måske 5-10 år. Det kan ofte betale sig at investere alle beløb fra cirka 20.000 kroner og opefter i investeringsforeninger.
3. Hvis du vil investere dine frie midler er det mest oplagt at købe værdipairer. Det kan du enten gøre selv eller ved at købe investeringsforeningsbeviser, hvor du får eksperter til at investere pengene for dig i et trygt miljø. Investeringsforeningerne er præget af andelstankegangen – de ejes af kunderne selv. Beskyttelsen ligger i de forskellige typer af værdipapirer, som sikrer en spredning i risikoen.
4. Det er vigtigt at vælge risikoprofil efter, hvad du kan lide, og hvad din økonomi kan tåle. Hvis du har en stor økonomi med f.eks. friværdi i huset og/eller investeringer andre steder samt en sikker pensionsordning, så kan du bedre tåle tab. Er din økonomi mindre og mere sårbar over for udsving, så kan du i stedet sætte pengene ind på et aftaleindskud, som giver en bestemt rente i en nærmere aftalt periode.
5. Hvis du i forvejen har en lille pensionsopsparing, er det også muligt at hæve den frivillige indbetaling eller at sætte en engangsindbetaling ind på din ordning. Er du i tvivl om styrken på din opsparing, så log ind og få dit Pensionstal. Det viser, hvor stor en procentdel af din nuværende indtægt, du kan forvente at have til rådighed, når du går på pension.
6. Det kan være en god ide at balancere investeringer i frie midler i forhold til, hvordan du har investeret dine pensionsmidler. Hvis du f.eks. har en risikobetonet pensionsordning, kan du vælge en mere sikker risikoprofil på dine investeringsbeviser. Ved at fordele pengene mellem pensionsordning og investeringsbeviser kan du også optimere i forhold til modregning i pensionen.

Optimér din samlede langsigtede opsparing

Vil du høre mere om, hvordan du kan optimere din samlede langsigtede opsparing, så ring til PFA Rådgivningscenter på tlf. 70 12 50 00 og book tid til en samtale hos en af vores certificerede rådgivere. Rådgivningen kan tilpasses dine behov og kan enten foregå telefonisk, som webrådgivning eller som rådgivningsmøde.

*Tal fra Nationalbanken. Tallene i dækker over lønmodtagere, pensionister mv. og udgør dermed kun en del af husholdningssektoren. Den samlede husholdningssektor består af både privatpersoner og selvstændige erhvervsdrivende. Der er mindre ændringer i opgørelsen som følge af overgangen til ny statistiktype i september 2013.