Markedskommentar: Grækenland trådte vande på EU-møde
Grækenland havde ikke meget at byde på, da finansministrene i eurozonen i dag var samlet i Riga for blandt andet at diskutere Grækenlands økonomiske udfordringer. Den usikre situation følges nøje i de finansielle markeder, og selvom et græsk kollaps ikke generelt vurderes som et stort problem for andre end grækerne, er den usikre situation stadig med til at lægge en dæmper på optimismen i eurozonen.
Det vurderer seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard.
”Grækerne har ikke leveret en udspecificeret liste over reformer, så der var kort sagt ikke noget at diskutere. Derfor endte parterne med at træde vande på mødet. Det ville være positivt for landene i eurozonen - og ikke mindst for grækerne selv, hvis der kunne komme en hurtig løsning på problemet. Selvom den græske krise som sådan ses som værende relativt isoleret, så ligger der en usikkerhed under overfladen om, hvad der kan ske, hvis Grækenland går konkurs,” siger Rasmus Pilegaard.
I forhold til både krav og forventninger er grækerne stadig en postgang bagud med de reformer, som Bruxelles-gruppen, bestående af Den Europæiske Centralbank (ECB) Den Internationale Valutafond (IMF) og Europakommissionen, kræver at landet gennemfører, hvis resten af hjælpepakken skal udbetales. Men grækerne har endnu en gang købt sig tid i 11. time, og det ser ud til, at middelhavslandet med det yderste af neglene kan overleve nogle måneder mere.
Kører på sidste kraft
”Med den seneste nationalisering af kommunekasserne, som ikke er populær internt i Grækenland, har den græske premierminister Tsipras skaffet likviditet til henimod juni. Det betyder, at noget af det mest akutte tryk er lettet for en stund. Det giver lidt ekstra tid til forhandlinger, men det viser også, hvor desperate midler grækerne må tage i brug for at finde den livsnødvendige likviditet,” siger Rasmus Pilegaard.
Hvis Grækenland indfører de nødvendige reformer, som udløser resten af hjælpepakken fra Bruxelles-gruppen på 7,2 mia. euro, vil de være i stand til at betale de kommende afbetalinger på deres lån sommeren over. Selvom afdragene er mindre i efteråret, ser det stadig ud til, at grækerne har behov for hjælp udefra, for at få enderne til at mødes, vurderer Rasmus Pilegaard.
”I maj og juni er der tilbagebetalinger til IMF for 2,5 mia. euro. Det er lidt mere grelt i juli og august, hvor ECB skal have tilbagebetalt to lån på samlet ca. 6,7 mia. euro. På længere sigt har jeg svært ved at forestille mig, at grækerne kan låne penge på normale markedsvilkår med den nuværende politiske kurs og høje gæld. Så indtil der findes en mere langsigtet og holdbar plan, vil Grækenland fortsætte med at være en torn i øjet på eurosamarbejdet,” slutter Rasmus Pilegaard.