PFA's ejendomsdirektør skifter spor

Direktør Michael Willumsen, PFA Ejendomme, har valgt at stoppe som direktør i PFA.

For at sikre kontinuiteten og en god ledelsesovergang vil Michael Willumsen fra 1. august 2012 fortsat løse opgaver for PFA i en periode og bl.a. varetage nogle af de større ejendomsprojekter.

Det drejer sig om Carlsberg Byen P/S, Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Norden I og Norden IV, ATPFA K/S, de udenlandske fonde og udenlandske ejendomme.

PFA forventer, at en ny direktør for PFA Ejendomme tiltræder 1. januar 2013. Indtil da er Anne Dorthe Lillelund, chef for Erhverv, Ejendomme, konstitueret som direktør for PFA Ejendomme.

PFA har ejendomsinvesteringer for 14,9 mia. kr. primært i velbeliggende, moderne kontorejendomme.