Dagens synspunkt: Yd efter evne og nyd efter behov

Krisen er den brændende platform, der skal bruges til at gennemføre forandringer i velfærdssamfundet. Vi skal alle yde efter evne, hvis samfundet og økonomien skal hænge sammen.

Den økonomiske krise bliver dyb og langvarig. Det står nu lysende klart for alle. Der er også en bred erkendelse af, at samfundet ikke råder over værktøjer, der med et snuptag kan gøre op med dårligdommene. Det er et langt sejt træk, hvor alle skal bidrage.

Men krise og muligheder går hånd i hånd. I virksomhederne bringer vi i modgangstider ofte ”den brændende platform” i spil. Vi ”italesætter” situationen for at perspektivere, legitimere og forklare drastiske indgreb og på den måde bliver den brændende platform mulighedernes platform.

Vi står helt åbenbart på en brændende platform i Danmark. Vi har dermed også legitimiteten til at få gjort op med meget af det, stribevis af fede år har påført os, og som nu spærrer vejen for os i kampen ud af krisen. Politikkerne synes over en bred kam heldigvis at være godt på vej til at erkende, at tiden er inde til at gøre op med selv hellige køer. De første reformer er vedtaget, og de næste er bebudet. Mit personlige håb er, at mulighedernes platform ledsages af en god portion politisk mod. Uden mod og fremsyn er der ikke udsigt til indgreb, der stikker dybt nok i forhold til problemernes karakter.

En væsentlig faktor i de forandringsprocesser, som Danmark står over for, er at gøre op med et af de holdningsproblemer, som de gode år har påført os. Jeg tænker specifikt på det bredt funderede syn på staten, som en, vi ensidigt kan kræve ind hos. Vi har simpelthen fjernet os for langt fra velfærdsstatens grundtese om, at vi skal yde efter evne og nyde efter behov. Ja ind imellem er der ligefrem gået folkesport i at yde efter forgodtbefindende og nyde efter evne – og vi har gode eksempler på veludviklede evner i den sammenhæng!

I virksomhederne har vi ofte formuleret værdier, som skal være ledestjerner for os i de valg, vi hele tiden konfronteres med. Værdier står også stærkt i den politiske værktøjskasse, og vi har over snart en del år været tilskuere til værdikampe. Jeg er tilhænger af værdibaseret ledelse, og jeg er i den nuværende situation meget optaget af, at vi får genindført et værdifællesskab, når det drejer sig om vores syn på staten - hvad vi skal yde og hvornår kan vi nyde?

Opgaven er enorm når man tænker på, hvad der konkret skal gøres op med. Men det starter med os selv; at vi som borgere erkender, at pendulet er kommet for langt ud, og at det nu skal den anden vej. Det handler i bund og grund om at forstå, at samfundet er os alle, og at vi hver især er afhængige af hinanden. Samfundet hænger først sammen, når vi alle bidrager med det vi kan – og når vi tager ansvar for os selv og vore egne i det omfang vi kan. Det er der ikke noget nyt i. For lige godt 50 år siden stod John F. Kennedy en bidende kold januardag under indsættelsen som præsident foran Capitol og gjorde det klart, at spørgsmålet ikke er, hvad dit land kan gøre for dig, men at det forholder sig lige modsat. Men ordene er vigtigere end længe.

Af Henrik Heideby, CEO og koncernchef, PFA Pension