PFA forenkler ledelsen i investeringsområdet

PFA forenkler ledelsen i investeringsområdet

Som led i forberedelserne til det nye investeringssetup med etablering og drift af selskabet PFA Kapitalforvaltning og et nyt administrationsselskab etablerer PFA Pension et mindre og stærkere ledelseshold i Investering.

Som led i forberedelserne til det nye investeringssetup med etablering og drift af selskabet PFA Kapitalforvaltning og et nyt administrationsselskab etablerer PFA Pension et mindre og stærkere ledelseshold i Investering.

I den forbindelse har vi ansat Henrik Henriksen som chef for Strategi & Eksterne forvaltere. Henrik Henriksen, 48 år, har arbejdet med investering i mere end 20 år. Senest som investeringschef i Straumur Asset Management og før det, investeringsstrateg i AP Pension. Som aktiestrateg i Jyske Bank var han i en årrække den mest citerede aktieanalytiker i medierne. I dag bruges han ofte som kommentator i både radio og TV. Han er uddannet cand. oecon. og har undervist og fungeret som censor på bl.a. HIH og CBS.

”Det er meget glædeligt, at vi har kunnet tiltrække en dygtig investeringsekspert, der vil styrke ledelsesteamet i Investering. Henrik Henriksen får en aktiv rolle i investeringsprocessen i PFA. Som erfaren formidler indenfor det finansielle område bliver han også et aktiv for PFA’s samarbejde med medierne om investeringer og makroøkonomi,” siger Anne Broeng.

I forbindelse med ledelsesændringerne har investeringsdirektør Henrik Franck efter aftale valgt at fratræde sin stilling. Den nye ledergruppe i Investering består således af Henrik Henriksen, chef for Strategi & Eksterne forvaltere, Jesper Langmack chef for Aktier, Poul Kobberup chef for Obligationer & Valuta og Peter Ott chef for Fondsadministration. Alle refererer til koncerndirektør og medlem af direktionen Anne Broeng.

For yderligere information om den nye struktur i Investering:

Koncerndirektør og CFO Anne Broeng, 39 17 50 06.