Få mest muligt ud af din pension

Med PFA Kundeprogram får de kunder, der har givet PFA samtykke, løbende e-mails, som viser deres afkast og andre nøgletal. De får også anbefalinger om opsparing, forsikringer, lovændringer og andre forhold, som har betydning for deres pensionsordning.

”Vi kan se, at mange er i tvivl om indholdet af deres pensionsordning og efterspørger enkle anbefalinger og nyheder, som hjælper dem med at skabe overblik over deres muligheder. Det er netop det behov, som Kundeprogrammet skal imødekomme”, forklarer direktør i Salg Rådgivning i PFA, Peter Rosenlind-Nissen.

Peter Rosenlind-Nissen tilføjer, at servicebeskeder og anbefalinger i Kundeprogrammet i vid udstrækning bruger kundernes egne oplysninger, så indholdet bliver så personligt og relevant som muligt:

”Ved at tage udgangspunkt i kundernes egne oplysninger sørger vi for at skræddersy indholdet, så man kan føle sig godt hjulpet på vej, når man skal træffe beslutninger om sin pension. Man vil fx kunne se sit afkast, Pensionstal, indbetalinger og investeringsprofil, så det er nemt at følge med i, om man er på rette vej. Ud over det individuelle indhold, vil der også være budskaber, som er interessante for alle”, forklarer Peter Rosenlind-Nissen.

Bliv klogere på din pension – det betaler sig!

Er du opdateret, når det kommer til din pensionsordning, kan du få mest muligt ud af dine penge. Din pension i PFA giver dig nemlig gode muligheder for at tilpasse både opsparing og forsikringer til dine egne behov. Og det betaler sig. For du kan ofte spare mere op til pension, hvis du husker at tilpasse din ordning, når livet ændrer sig, fx når du får børn, bliver gift eller skifter job.

Vil du vide mere? Så se en kort film om Kundeprogrammet, inden du tilmelder dig.