Markedskommentar: Grækenland er presset til kompromiser
Uanset om Grækenland melder sig ind eller ud af eurosamarbejdet, vil den europæiske vækst blive på sporet. Dermed står Grækenland med få kort på hånden overfor et samlet Europa i forhandlingerne om en løsning på den græske gældskrise. Det fortæller seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard.
”De seneste nøgletal fortæller os, at den økonomiske fremgang i Europa fortsætter i nogenlunde samme tempo som i 1. kvartal, hvor væksten tangerede det højeste niveau siden starten af 2011. Det er værd at notere sig, at de græske forhandlinger indtil videre kun har haft begrænset effekt på de finansielle markeder, og at tillidsindikatorer blandt europæiske virksomheder og forbrugere trodser usikkerheden om Grækenlands fremtid og forbliver på høje niveauer,” siger Rasmus Pilegaard.
Han påpeger, at der er meget mere på spil for den græske økonomi end for den europæiske. Derfor giver det også mening, at den græske premierminister Alexis Tsipras nu er begyndt at tø op overfor kreditorernes krav om flere græske reformer.
”De øvrige eurolande har meldt ud, at de ønsker at bevare Grækenland i euroen, men ikke for enhver pris. Flere eurolande har selv været igennem en hård økonomisk hestekur de seneste år, og pensionssystemerne er blevet strammet kraftigt op for at gøre dem mere fremtidssikre. Der er derfor ikke stor forståelse for, at grækerne skal have overført flere penge uden at gennemføre tilsvarende skrappe økonomiske reformer,” siger seniorstrategen.
Senest har de europæiske aktiemarkeder udvist kontrollerede udsving afhængigt af udsigterne til en aftale mellem kreditorerne og Grækenland og landets fremtid i eurozonen, men aktiemarkederne har stadig givet høje afkast år til dato
”Jeg tror, markedet afventer, hvad det videre forløb bliver. På kort sigt vil en løsning eller et sammenbrud i forhandlingerne skabe en umiddelbar reaktion på markederne i den ene eller anden retning, men på den lange bane er det ikke Grækenland, som kommer til at bestemme retningen i Europa,” siger han.
Rasmus Pilegaard fremhæver blandt andet den høje arbejdsløshed i flere sydeuropæiske lande som en væsentlig større udfordring for den fremtidige europæiske vækst, da de færreste lande har råderum til at føre en mere ekspansiv finanspolitik og dermed få flere i arbejde.
”I Spanien, der har en af de højeste vækstrater i Europa er der blevet skabt knap 600.000 nye arbejdspladser de seneste 12 måneder, og arbejdsløsheden er faldet 3,8 procentpoint fra toppen i 2013. Arbejdsløsheden er dog stadig frustrerende høj på 22,5 pct., og selv hvis den nuværende fremgang på arbejdsmarkedet fortsætter i samme tempo, vil arbejdsløsheden stadig være omkring 10 pct. i 2021,” siger Rasmus Pilegaard.