Centralbank rusker op i Europas økonomi
Den Europæiske Centralbank (ECB) er lykkedes med at skyde ny energi ind i de europæiske pengemarkeder. Det fortæller seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard. Han ser flere sundhedstegn efter, at centralbanken er begyndt at pumpe penge ud i eurozonen.
”De seneste ugers udvikling i markederne og foreløbige nøgletal peger på, at ECB har fået fuld valuta for centralbankens initiativer. Siden annonceringen af det store opkøbsprogram i januar er statsobligationsrenterne i eurozonen faldet betragteligt, og euroen er blevet svækket i forhold til dollaren,” siger Rasmus Pilegaard, der mener, at centralbankchef Mario Draghi har god grund til at være tilfreds.
”I Europa er pengepolitikken nu sat på autopilot, og budskabet fra Draghi vil være, at det nuværende opkøbsprogram fortsætter som planlagt, så ingen skal bekymre sig om, at strammere pengepolitik kommer til at bremse opsvinget i Europa,” siger Rasmus Pilegaard.
ECB søsatte i starten af året de såkaldte kvantitative lettelser, som betyder, at ECB fra marts i år og frem til september næste år opkøber europæiske statsobligationer for samlet 8000 mia. kr. Det skyder ny kapital ud i markedet, som bl.a. kommer de europæiske virksomheder og deres aktionærer til gode.
”Kombinationen af lavere obligationsrenter og virksomhedernes forbedrede indtjeningsmuligheder i udenlandsk valuta har medvirket til, at aktiemarkederne i eurozonen er steget omkring 20 pct. i 2015,” siger Rasmus Pilegaard.
Godt for gældsramte lande
Men det er ikke kun investorerne, som drager nytte af de lave renter. Også de hårdt gældsramte sydeuropæiske lande nyder godt af initiativerne.
”De lave renter på statsobligationer sænker renteomkostningerne på statsgælden i de europæiske lande. Det har specielt stor betydning blandt lande med høj gæld. Eksempelvis kan Italien spare renteomkostninger på 3 pct. af bruttonationalproduktet frem mod 2020,” siger Rasmus Pilegaard og tilføjer:
”Det vil give en tiltrængt besparelse i de offentlige budgetter de kommende år og skabe rum for en lidt mere vækstfremmende finanspolitik.”
Inden man for alvor kan lade champagnepropperne sprænge i ECB’s hovedkvarter i Frankfurt, minder Rasmus Pilegaard dog om, at opsvinget i eurozonen stadig er skrøbeligt, og at der er flere benspænd, der lurer.
”Der er en række valg i flere europæiske lande, hvor vi kan se den politiske balance rykke sig i Europa. Og så er der stadig uro forbundet med vedvarende høj arbejdsløshed samt lav global vækst. Sidst men ikke mindst er der usikkerheden om Grækenlands fremtid, spændinger i forholdet til Rusland og negative implikationer fra den anspændte situation i Mellemøsten,” siger seniorstrategen.