Gode tegn for europæisk økonomi 2015

De første måneder af 2015 har budt på overraskende gode takter fra eurozonen. Samtidig ser det ud til, at 2015 vil blive et bedre år for økonomien i Europa end 2014.

Det vurderer seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard.

”Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at der stadig er positivt momentum i den europæiske økonomi, der har medvind fra lave oliepriser, en svækket Euro og historisk lave renter. Siden december 2014 har udviklingen i de europæiske nøgletal været bedre end forventet. Hertil kommer, at Europas banker har slækket på kreditvilkårene og virksomhederne i stigende grad efterspørger nye lån,” forklarer Rasmus Pilegaard.  

Den Europæiske Centralbanks (ECB) storstilede opkøbsprogram af statsobligationer, som startede 9. marts, vil sætte yderligere skub i udviklingen.

”Opkøbsprogrammet vil have en markant, positiv effekt på europæisk økonomi i 2015,” siger seniorstrategen.

De positive tal kommer i kølvandet på en fin slutning på et ellers lunkent europæisk 2014. ECB har derfor opjusteret sit skøn for væksten i eurozonen i 2015 fra 1,0 % til 1,5 % efter en vækst i 2014 på 0,9 %.

”De seneste BNP-tal fra eurozonen viser, at væksten tog lidt til i fjerde kvartal af 2014 efter to svage kvartaler i midten af året. Samtidig accelererede væksten i Spanien og Portugal, som nu vokser hurtigere end gennemsnittet for eurozonen, og i fjerde kvartal kun blev overgået af Tyskland,” siger seniorstrategen.  

Iberisk halvø presser reformsvage lande

De forholdsvist pæne væksttal fra Spanien og Portugal giver øget medvind til gruppen af eurolande anført af Tyskland, der kæmper for offentlige besparelser og strukturelle reformer som vejen ud af den europæiske gældskrise.

Det øger presset på Italien, som er på kanten af recession og Frankrig, der plages af svag vækst. Begge lande halter bagefter, når det kommer til at gennemføre større strukturreformer. Det samme gør Grækenland, som i 11. time undgik en statsbankerot i februar ved at indgå en aftale om midlertidig forlængelse af de nuværende låne- og afdragsvilkår med Europa-Kommissionen, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF) – også kaldet ’institutionerne’.  

”Grækerne har stadig svært ved at få styr på budgetterne. Det kan skabe uro i eurosamarbejdet i de kommende måneder, da ’institutionerne’ kræver konkrete handlinger frem for gode intentioner. Det har grækerne stadig vanskeligt ved at leve op til,” siger Rasmus Pilegaard.