Markedskommentar: Negativ inflation udfordrer centralbank

Mens de europæiske forbrugere kan glæde sig over faldende brændstofpriser, så er der anderledes bekymrede rynker i panden hos Den Europæiske Centralbank (ECB) med præsident Mario Draghi i spidsen. De lave energipriser er nemlig hovedårsagen til den lave inflation, og det er en udfordring for ECB’s storstilede opkøbsprogram af obligationer (QE), der har som mål at hæve inflationen i eurozonen. Det vurderer seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard.

 

”Dagens tal for inflationen i eurozonen har skuffet med et fald til minus 0,1 procent. Nedgangen er hovedsageligt drevet af den seneste tids fald i energipriserne – særligt olie. Dagens inflationstal øger presset på ECB om at udvide QE-programmet, så inflationen med tiden kan bringes op nær målet om to procent,” forklarer Rasmus Pilegaard.

Det var forventet, at inflationen i eurozonen for september ville falde til omkring nul procent, men dagens tal viser altså, at priserne er svagt faldende. Det lave inflationsniveau er stik imod centralbankens planer, og ECB vil derfor blive mødt med en forventning om at gøre mere for at få inflationen højere op. 

”Traditionelt ser ECB gennem fingrene med midlertidige fald i inflationen, hvis det som nu skyldes faldende energipriser. Men i og med, at inflationen er så lav og har været det gennem lang tid, er der risiko for, at den lave inflation bliver indarbejdet i fremtidens lønkrav, og derved forlænger perioden med lav inflation. Det øger presset på, at ECB skal ud og gøre mere for at få gang i vækst og specielt inflation på den længere bane,” siger seniorstrategen og fortsætter:

”Som det ser ud nu, er der en stigende sandsynlighed for, at centralbanken bliver nødt til at udvide QE-programmet allerede i løbet af 2015 - det ville være et ret stærkt signal at sende for ECB.”

Han tilføjer, at ECB formentlig opnår størst effekt ved at opkøbe obligationer for flere euro hver måned frem for at udvide tidshorisonten for opkøbene. Det er foreløbigt planen, at ECB skal købe europæiske stats- og erhvervsobligationer op, for hvad der svarer til 8500 milliarder kroner frem mod september 2016, men Mario Draghi har gjort det klart, at opkøbene kan øges og perioden blive forlænget, hvis der er behov for det.

QE-programmet virker stadig
Rasmus Pilegaard mener stadig, at QE-programmet har haft en positiv effekt, men siden annonceringen i januar er der kommet yderligere udfordringer, der gør, at det nuværende program ikke helt lever op til de oprindelige forventninger.

”Vi har set tegn på, at QE-programmet virker. Bankerne har øget deres udlån til den private sektor og renterne er faldet. Samtidig har programmet svækket euroen, hvilket er godt for vækst og målet om højere inflation i eurozonen. Senere er inflationen blevet ramt af faldende råvare- og energipriser samt en styrket euro over for Emerging Markets-valutaerne. Det har bragt os derhen, hvor vi er i dag med en inflation lige under nul. Det lægger et forøget pres på ECB, og Mario Draghi har understreget, at opkøbsprogrammet kan udvides om nødvendigt,” siger Rasmus Pilegaard.