Markedskommentar: Derfor kæmper centralbanker med inflation

Centralbankerne i det meste af den vestlige verden kæmper i øjeblikket for at hæve den lave inflation. I Europa opkøber Den Europæiske Centralbank (ECB) statsobligationer på ottende måned, og i USA tøver Den amerikanske centralbank (Fed) med at hæve renten. Trods anstrengelserne er inflationen stadig for lav, og derfor er der lempelig pengepolitik i sigte så langt øjet rækker i USA, Japan og Europa. Det vurderer chefstrateg i PFA Henrik Henriksen.

”Der er mange strukturelle ting, der presser inflationen ned i den vestlige verden. IT-revolutionen og globaliseringen, hvor arbejdspladser nemt kan flyttes mellem lande, frygten efter finanskrisen og den demografiske udvikling med flere og flere ældre, der gør, at forbrugerne holder på pengene. Desuden er der stor gældsætning hos forbrugerne, som dæmper efterspørgslen og dermed opsvinget. En række af de store centralbanker har et inflationsmål på 2 %. Hvis de tager det alvorligt, bliver pengepolitikken også meget lempelig i USA, Europa og Japan i 2016,” siger Henrik Henriksen.

Chefstrategen forklarer, at centralbankerne er nødt til at skæve til udviklingen i hinandens respektive økonomier, og at spillerummet for at ændre pengepolitikken derfor er begrænset. Samtidig har centralbankerne svært ved at gøre noget ved de strukturelle udfordringer.

”De fleste centralbanker har nul-renter, og mange kigger mod at stimulere økonomien yderligere. På vores side af Atlanten er der udsigt til, at ECB annoncerer en udvidelse af opkøbsprogrammet til deres møde i december. Der er formentlig også flere lempelser på vej i Kina og i Japan. I det landskab er det meget svært for Den amerikanske centralbank at hæve renten, og jeg vurderer, at renteforhøjelsen i USA er udskudt til 2016,” siger Henrik Henriksen 

Kerneinflationen i USA på 1,3 % ligger stadig langt fra målet på lige under 2 %, ligesom kerneinflationen i både Europa og Japan ligger under 1 %.

”Centralbankerne har undervurderet, hvor svært det er at få inflationen op. De kan skabe inflation på aktiemarkedet og på boligmarkedet, men har svært ved at skabe inflation i realøkonomien. I USA er redskabet at lade være med at hæve renten, og i Europa og Japan er midlet mere af det, vi kender – at pumpe penge ud i økonomierne, ligesom man også gør det i Kina,” forklarer chefstrategen.

Selvom der er udfordringer i farvandet, er aktiemarkederne stabiliseret, og der er udsigt til, at der trods den lave inflation og vækst er pæne gevinster at hente på aktier det kommende stykke tid.

”Frygten for situationen i Kina er reduceret, det samme er frygten for amerikanske renteforhøjelser, og der er udsigt til, at det europæiske opkøbsprogram af obligationer – QE – bliver udvidet. Det er markederne allerede ved at indregne, og derfor ser vi de her stigninger på de europæiske aktiemarkeder,” siger Henrik Henriksen.

Han tilføjer, at store europæiske aktieindeks som Euro Stoxx 600 og MSCI Euro indekset er steget med henholdsvis 7,1 % og 7,6 % siden 29. september i år. De største stigninger i den periode har man dog set i Asien, hvor eksempelvis de kinesiske H-aktier er steget med godt 13 % på børsen i Hong Kong.