Markedskommentar: Kina udgør stadig en risiko for finansmarkederne

Verdens største land og næststørste økonomi, Kina, har været på en økonomisk rutsjetur gennem 2015. Og selvom kineserne har en del værktøjer tilbage til at stimulere økonomien, er det sandsynligt, at nedturen vil fortsætte de kommende år. Det vurderer chefstrateg i PFA Henrik Henriksen.

”Kinesisk økonomi befinder sig i en opbremsning efter et hastigt gældsdrevet opsving siden finanskrisen. Vi så allerede i sensommeren, hvor stor nervøsitet det kan skabe på aktiemarkederne, når investorerne frygter, at den asiatiske kæmpe går i knæ. Gældsopbygningen og investeringerne er siden finanskrisen sket i et forceret tempo, der kun kan skabe bekymring, og i mere markedsdrevne økonomier ville det udgøre en voldsom og akut trussel,”siger Henrik Henriksen.

Han tilføjer, at den aktuelle situation i Beijing, hvor der i dag er indført rød smogalarm, understreger den trussel. Den høje forurening betyder nemlig, at der de næste par dage bliver lukket ned for en række fabrikker, byggeriet og at biltrafikken bliver halveret.

”Det er endnu et tegn på en for hurtig vækst og et behov for at re-balancere økonomien samt investere i et mere hensigtsmæssigt produktionsapparat,” siger Henrik Henriksen.  

Som sædvanlig er der nogle særlige forhold, som man skal være opmærksom på, når man vurderer Kina, tilføjer chefstrategen. I modsætning til den vestlige verden råder kineserne nemlig over mange økonomiske virkemidler, som ikke er opbrugt endnu. Blandt andet muligheden for finanspolitiske lempelser.

”Den kinesiske økonomi er en særlig form for kommandostyret markedsøkonomi, hvor regeringen har meget stor direkte indflydelse på økonomien via de statskontrollerede virksomheder og banker samt via penge- og finanspolitikken. I modsætning til vores del af verden har Kina stadig et renteniveau, som kan sænkes, og den dag man rammer nulpunktet, har de lært lektien af vores del af verden. Det kræver ikke stor fantasi at forudse at QE (kvantitative lempelser) kan blive det næste træk,” konstaterer Henrik Henriksen.

Han henviser til de finanspolitiske lempelser fra fx Den Europæiske Centralbank, som både har sænket renten og har gang i et massivt opkøbsprogram af obligationer.

Henrik Henriksen forklarer, at den kinesiske økonomi er tæt forbundet med resten af verden handelsmæssigt, men finansielt er kineserne mindre afhængige af udenlandsk finansiering end USA og Europa var under finanskrisen. Kinesernes høje opsparinger betyder, at de kinesiske banker stadig har væsentligt større indlån end udlån, hvilket til en vis grad polstrer dem til modgang. Risikoen ligger først og fremmest i, at der ikke er nogen, der ved, hvad der sker i den meget lukkede kinesiske økonomi.

”Det er nærliggende, at regeringen i 2016 vil søge at stimulere økonomien via en lavere valutakurs, og det kan atter stimulere investorernes frygt for, at noget for alvor er ved at gå galt i den kinesiske ”black box”. Uanset hvilken værktøjskasse regeringen råder over, kan den ikke ændre det faktum, at Kina i de kommende år vil lide under en opbremsning efter en voldsom ekspansiv kreditcykel, og det vil kunne påvirke de internationale aktiemarkeder,” slutter chefstrategen.