Markedskommentar: Lav inflation presser centralbank til handling
På trods af ihærdige forsøg er det endnu ikke lykkedes Den Europæiske Centralbank, ECB, at få priserne i Europa til at stige. Og efter inflationen i eurozonen faldt helt ned til minus 0,2 pct. i februar, er der lagt op til, at ECB vil lempe endnu mere i pengepolitikken på dagens møde. Det vurderer seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard.
”Den seneste udvikling i inflationen i eurozonen har været skuffende. Inflationsraterne er igen negative, og det giver grund til bekymring. Det indikerer, at det storstillede obligationsopkøbsprogram ikke helt har den effekt, som man havde håbet på. Der er derfor god grund til at gøre mere fra ECB’s side. Det har de også vist, at de er klar til,” siger Rasmus Pilegaard.
Han forklarer videre, at inflationsforventningerne for eurozonen i øjeblikket er på det laveste niveau siden finanskrisen. Det presser centralbanken til handling. Selvom ECB har skruet på mange knapper for at få priserne til at stige i et mere normalt tempo, er der stadig nogle greb og knapper, der ikke er trykket helt i bund. Centralbanken, der har hovedsæde i tyske Frankfurt, kan for eksempel vælge at udvide opkøbsprogrammet eller sætte den ledende rente yderligere ned i negativt område.
”Inflationsforventningerne til de næste 5 til 10 år er faldet, og ligger på lavere niveauer end da ECB startede sit store opkøbsprogram. Det skyldes dels de faldende energipriser, og dels at kerneinflationen i eurozonen er aftagende. Væksten er simpelthen ikke tilstrækkelig til at kunne løfte inflationen op mod ECB’s mål om 2 pct. over de kommende år, og det presser ECB til handling. Derfor er der lagt op til, at ECB vil sænke renten på mødet i dag og udbygge opkøbsprogrammet,” siger seniorstrategen.
Vigtigt at markedet forstår centralbankens signaler
Han uddyber, at pengepolitiske lempelser kan give et løft i aktiekurserne, hvis ECB’s chef Mario Draghi formår at indfri markedets forventninger og introducerer foranstaltninger, som kan afskærme banksektoren fra de negative bivirkninger ved mere negative renter. Skuffelsen fra december 2015, hvor ECB’s lempelser ikke levede op til markedets forventninger og derved medførte højere obligationsrenter og aktiekursfald, er stadig frisk i erindringen. Det illustrerer, hvad der kan ske, hvis ECB igen fanger markedet på det forkerte ben, påpeger seniorstrategen.
”Hvis der er noget, som ECB ikke har råd til, så er det, at markedet misforstår ECB’s signaler, og at usikkerheden i markedet stiger yderligere. Samtidig har ECB behov for en velfungerende banksektor, der effektivt kan sende de lave renter videre ud til virksomheder og forbrugere for at stimulere væksten. Det er derfor oplagt, at ECB ser på, hvordan bankerne i andre lande med negative renter - fx Danmark - kun betaler en negativ rente på en mindre del af deres overskudslikviditet og derved mindsker deres tab,” forklarer Rasmus Pilegaard.