Markedskommentar: Brexit kan skabe turbulens på markederne
Mens Tyskland er Europas største økonomi, så er England det land, som har de mest værdifulde børsnoterede selskaber. Derfor kan det komme til at gøre ondt på både britisk og europæisk økonomi, hvis det te-glade kongerige beslutter sig for at melde sig ud af Den Europæiske Union ved folkeafstemningen til sommer. Sådan lyder vurderingen fra seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard forud for dagens rentemelding fra den britiske centralbank.
”Der er ingen forventninger til en ændring i pengepolitikken forud for afstemningen i Bank of England i dag. Alle holder i stedet vejret før den afgørende folkeafstemning om EU d.23. juni. Storbritannien er en af de vigtigste samhandelspartnere for resten af Europa, og langt størstedelen af briternes eksport går til lande, hvor der er lavet handelsaftaler gennem EU,” siger Rasmus Pilegaard og fortsætter:
”Hvis briterne stemmer nej, skal der i princippet genforhandles handelsaftaler for 85 pct. af deres eksport. Usikkerheden om udfaldet viser sig allerede i kursen på det britiske pund, som er svækket ca. 7 pct. i år overfor de vigtigste samhandelspartnere.”
Rasmus Pilegaard forklarer også, at det kommer til at tage tid at forhandle de nye aftaler på plads, hvis briterne laver et såkaldt ’Brexit’ (British exit) og stemmer sig ud af EU. I så fald har de som udgangspunkt en transitionsperiode på to år, hvor eksisterende aftaler stadig er gældende, mens der bilateralt genforhandles nye aftaler. Med udgangspunkt i de aftaler Norge og Schweiz har med EU vil det betyde højere toldsatser, hvilket kan skabe usikkerhed i visse sektorer og virksomheder i resten af Europa, påpeger seniorstrategen. De seneste meningsmålinger viser en fremgang til EU-modstanderne i Storbritannien, men der er stadig et lille flertal for at blive i unionen. Hvis det bliver et nej, vil det efter al sandsynlighed blive et dyrt brud for begge parter.
Ægteskabet knager
”Skilsmisser er aldrig nemme eller billige. Det bedste udkomme af afstemningen er – set med økonomiske øjne – at briterne bliver i EU, og at Europa begynder at bevæge sig i en positiv retning økonomisk. Det mere realistiske er måske, at briterne stemmer ja til at forblive en del af EU, men at vi alligevel får et status quo, hvor samarbejdet i EU knager. Hertil kommer, at afstemningen risikerer at blive en katalysator for lignende afstemninger i andre lande,” siger Rasmus Pilegaard.
Han henviser til, at briterne i flere år har haft svært ved at nå til enighed med de øvrige EU-lande på mange punkter, men at der trods uenighederne også er en økonomisk afhængighed, som nu kan blive sat på prøve.
”Briterne tager selv en stor risiko, hvis de vælger at forlade EU, men de 43 millioner britiske vælgeres beslutning kommer også til at påvirke lidt over en halv milliard indbyggere i unionen. Et ’Brexit’ vil skabe volatilitet på de europæiske investeringsmarkeder i resten i 2016 og måske længere ud i fremtiden,” slutter Rasmus Pilegaard.