Pas på! Flere rammes af stress lige efter sommerferien
Når sommerferien er ovre, burde energidepoterne til hverdagens arbejde og praktiske gøremål være på noget nær det højeste. Men det stik modsatte er tilfældet for mange danskere, og det resulterer i, at næsten en tredjedel flere end normalt må hejse det hvide flag og bede om hjælp på grund af stress efter sommerferien.
I september har der blandt PFA’s kunder tre år i træk været markant flere ansøgninger om stressbehandlinger end normalt, og det gør september til den måned med mest stress blandt PFA’s kunder i perioden*. Den gennemsnitslige stigning i september over de tre år fra 2014 til og med 2016 har været på 29 pct., når man sammenligner med en gennemsnitslig måned. Tallene er baseret på de knap 200.000 PFA-kunder, der har PFA Helbredssikring.
Tallene tyder også på, at flere bliver ramt af stress. Fra 2014-2016 er der sket en stigning på 22 pct. i anmeldte stress-sager i PFA Helbredssikring, og samlet står stress for 28 pct. af de psykiske lidelser hos PFA**.
Mangel på overblik op til ferien og en for hård opstart på arbejdet er væsentlige årsager til de nedslående tal. Sådan lyder vurderingen fra Rikke Bay Haaber, der er chef for Strategisk Sundhed i PFA.
”Sidste år havde vi dagligt 7 ansøgninger om stressbehandlinger i september, og det viser mig, at vi lever i et samfund, hvor mange bliver mentalt kørt over af det tryk, der er på arbejdet, når de kommer tilbage efter ferien. Det kan nemlig være svært at navigere i at gå direkte fra ferie-mode til max performance. Derfor er det vigtigt, at man går ordentligt på ferie og kommer rigtigt tilbage - dvs. i god tid begynder at forberede sig på at skulle på ferie ved at få løst de opgaver, der ligger og presser, og fx går på ferie midt i en uge og kommer tilbage midt i en uge netop for at tage noget af det pres, der kan være, når man kommer tilbage,” siger Rikke Bay Haaber.
Hun uddyber, at når man møder første dag efter ferien, er det vigtigt at skabe overblik over arbejdsopgaverne, prioritere og måske tage de nemmere opgaver først samt lade være med at lægge ud med at svede over for meget overarbejde. Man skal værne om den energi, man har fået opbygget, og som skal holde i lang tid. Men mange har meget travlt de sidste dage op til ferien og får måske ikke afsluttet alle opgaver. Og så kommer man tilbage til måske endnu mere travlhed end man forlod, og det slår altså ud på PFA’s statistikker over ansøgninger om hjælp til at håndtere stress.
”En stigning på 29 pct. i september er et signifikant udsving, men generelt har vi jo set stigninger i behandlingskrævende stress hos vores kunder de senere år, så det er mest sandsynligt, at vi desværre også i år vil se, at der er flere, der rammes i september. Vi har stor fokus på forebyggelse og behandling af stress hos vores kunder. Helt konkret har vi introdoceret et nyt produkt, der hedder Early Care. Her stiller vi et beredskab og en hotline til rådighed, som bl.a. rådgiver om stress og kigger på alle deaspekter af den enkeltes liv, der kan have udløst sygemeldingen,” siger chef for Strategisk Sundhed i PFA Rikke Bay Haaber.
Stress er stadig er et jævnt stigende problem i befolkningen. Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 15,6 pct. af arbejdsstyrken jævnligt føler sig stresset på jobbet. Og blandt PFA’s kunder fik lidt over 2100 kunder sidste år behandling for stress i PFA Helbredssikring.
* På tre-årssigt ligger september højest, men de seneste tal viser en bevægelse hen mod flest stresstilfælde i november.
** Gælder for PFA Helbredssikring.
Syv tips til før under og efter ferien:
- Planlæg din tid inden ferien: Det handler det om at skabe overblik og prioritere, hvilke opgaver, der skal nås inden ferien, og hvad der kan vente. Det skal gøres i god tid – gerne tre uger inden, og målet skal selvsagt være realistisk i forhold til de opgaver der skal løses.
- Gør klar til at lukke ned tidligt: Man kan med fordel allerede sætte autoreply på mails og indtale fraværsbesked på telefonsvareren på den sidste arbejdsdag inden ferien og samtidigt sørge for at dagen er booket til at nå de sidste opgaver ikke til møder, hvis muligt. Så man får lukket godt ned og går ud af døren klar til ferie.
- Giv slip på arbejdet, når du har gjort dit: Det, som kan skabe stress i forhold til arbejdet, er din relation til det. Husk, at det er dig, der bestemmer den værdi, du tillægger arbejdet, som jo i sig selv kun er fx et stykke papir, nogle ettaller og nuller i en mail eller en fysisk handling. Derfor kan du arbejde med din evne til at give slip og sige; nu kan jeg ikke gøre mere, for jeg har gjort mit bedste, hvilket jeg er forpligtiget til.
- Sæt feriearbejdet i system - og undgå det, hvis du kan: Hvis du er i en stilling eller en situation, der kræver, at du er tilgængelig eller måske arbejder lidt i ferien, så sæt arbejdet i system. Et godt råd er at lægge et fast tidspunkt i feriedagene – fx kl 14.00 – hvor du tjekker dine arbejdsmails i et afgrænset tidsrum på eksempelvis en halv time. Og lad dine kolleger og din organisation vide det, så de ikke kontakter dig på skæve tidspunkter.
- Skriv dine tanker om arbejde ned: Hvis tankerne om arbejde alligevel sniger sig frem i ferien, så sæt dig ned og skriv dem ned på et papir. I den proces får du dels styr på tankerne, dels hjælper det dig til at få tankerne ud af hovedet. Gem derefter papiret væk – du skal ikke sidde og arbejde videre på det dagen efter!
- Tag nogle mentale pauser: Ny forskning viser, at hvis du i nogle små øjeblikke i løbet af dagen gør noget, som er frigjort fra det, der presser eller stresser, så kan du slippe ud af arbejdstankerne eller svære og negative tanker. Det kan fx være nogle vejtrækningsøvelser, at lytte til et stykke musik eller nogle små fysiske træningsøvelser. Du kan også kigge på billeder af dine børn eller rejsebrochurer fra sommerens destination, foreslår Chris Norre. Princippet hedder ’Relaxation Response’, og forårsager ændringer i nervesystemet. Du behøver kun at gøre disse ting i få øjeblikke ad gangen – samlet fx 10 min. på en dag i løbet ferien – men også på arbejdet bagefter*.
- Sov godt: Dårlig søvn kan øge stressniveauet. Derfor er det vigtigt med en god nattesøvn, og den begynder, før du har trukket dynen op over ørene. For har du haft en hektisk dag, hvor du ikke har pustet ud, så går hjernen i gang med at bearbejde dagens mange indtryk, når du kryber til køjs. Og det går ud over søvnen. Derfor bør du huske at passe på dig selv hver dag: Hold nogle pauser ind i mellem, også selvom du ikke føler, du har tid. Husk at drikke vand og begræns dit aftenarbejde.
Fakta:
- Stress er et stigende folkesundhedsproblem og er en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på en belastning, som personen kan have svært ved at håndtere. Udover at påvirke personens velbefindende og livskvalitet negativt, øger stress også risikoen for hjerte-kar-sygdomme og depressioner. Stress har også betydning for brug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspension, efterløn, sygefravær, produktivitet mv**.
- Andelen af kvinder, der føler sig stressede, er højere end blandt mænd, ligesom der også er flere kvinder, der føler, at de har et dårligt mentalt helbred**.
- At mange har svært ved at trække stikket ud op til og i sommerferien og derfor døjer med stress efter ferien er tydeligt i PFA’s statistikker. Tal fra de seneste tre år viser nemlig, at der efter sommerferien (september) er 29 pct. flere ansøgninger om behandlinger for stress i PFA Helbredssikring i forhold til resten af året. Dermed er september den måned, hvor flest af PFA’s kunder bliver tildelt behandling for stress***.
* Herbert Benson "Breaking the Train of Everyday Thinking" 2015 og mindfulnessekspert Chris Norre.
** PFA’s tal fra 2014 til 2016. Stigningen i stresstilkendelser kan bl.a. påvirkes af typen af kunder, der er tilgået PFA Helbredssikring ligesom ændrede arbejdsgange for, hvordan man kategoriserer de psykiske skader kan have betydning for udviklingen
*** (Begge)Sundhedsstyrelsen (2014) – Den Nationale Sundhedsprofil 2013.