PFA: Sådan får du gevinst af de nye pensionsregler

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop vedtaget anden del af pensionsreformen, og den samlede reform er dermed på plads. De nye regler på pensionsområdet gør det generelt mere attraktivt at spare op, lyder det fra PFA, som opfordrer pensionsopsparerne til at drage nytte af fordelene.

Der gælder nu nye regler på pensionsområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig i dag vedtaget anden del af pensionsreformen, og med dagens vedtagelse er den samlede pensionsreform nu på plads. De nye regler gælder fra 1. januar 2018.

”Det er en god dag for pensionsopsparerne. Pensionsreformen gør det samlet set mere attraktivt for danskerne at spare op til pension – uanset hvor gammel man er, og hvilken type pensionsopsparing man har.  Det er yderst positivt, men det er også nødvendigt. For i takt med at danskerne lever længere, er der behov for, at flere sparer mere op, så man kan udleve de drømme, man har i den tredje alder,” siger forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

”Lovændringen betyder også, at samspilsproblemerne nu er løst for langt de fleste danskere og for den fremadrettede opsparing. Så nu kan det betale sig at spare hver en krone op – hele livet. Derfor er det en god idé at sætte sig lidt ind i, hvordan man kan få fordel af de nye regler,” siger Carsten Holdum.

Brug ekstra skattefradrag på pensionen

Hovedelementet i reformens anden del, der altså netop er vedtaget, er et nyt skattefradrag for indbetalinger til pension. Det indebærer, at alle kan få et ekstra skattefradrag af indbetalinger til en ratepension eller livsvarig pension på op til 70.000 kr. årligt.

Fradragets størrelse afhænger af alderen. Har man mere end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget på 12 pct. af indbetalingerne, og indbetaler man op til grænsen på 70.000 kr. årligt, vil man få en skattelettelse på 2.200 kr. De, der har 15 år eller færre til folkepensionsalderen, kan få et fradrag på 32 pct. Det vil give en skattelettelse på 5.800 kr., hvis man indbetaler 70.000 kr. om året.

”Det nye ekstra skattefradrag vil alle, der indbetaler til pension, helt automatisk få som en skattelettelse. De penge kan man vælge at få ud som løn, men det kan være en god idé at sætte dem ind på pensionsopsparingen, hvis man ønsker mere i pension, når man engang trækker sig tilbage. Men for at få denne gevinst skal man selv aktivt sætte pengene ind på pensionsopsparingen,” siger Carsten Holdum.  

Udover det ekstra skattefradrag for indbetalinger indebærer reformens anden del bl.a. også, at pensionsindbetalinger fremover tæller med, når man beregner sit beskæftigelsesfradrag.

Udnyt mulighederne for aldersopsparing

Carsten Holdum peger desuden på, at der også er god grund til at være opmærksom på de ændrede regler for indbetalinger til aldersopsparing, der fulgte med reformens første del.
Tidligere kunne man indbetale 29.600 kr. om året på en aldersopsparing, som ikke medfører modregning. Fremover kan man indbetale 46.000 kr. (2018) årligt. Til gengæld gælder det høje beløb først, når man har mindre end fem år til folkepension. Hvis man har mere end fem år til folkepension, nedsættes grænsen for indbetaling til aldersopsparing til 5.100 kr. om året.

”De ændrede regler for aldersopsparing betyder, at den del af opsparingen, som man foretager sent i livet, og som tidligere ikke altid har kunnet betale sig, er blevet mere attraktiv. Og de nye vilkår for aldersopsparingen er formentlig en fordel, hvis man ikke betaler topskat. For aldersopsparingen giver mulighed for at spare op uden at blive modregnet i offentlige ydelser. Derfor giver indbetalinger til aldersopsparing rigtig god mening,” siger Carsten Holdum.

Vær ekstra opmærksom på pensionen ved jobskifte

Endelig bør man ifølge Carsten Holdum være opmærksom på, at pensionsreformens første del også ændrer på, hvornår man kan få sin pension udbetalt. For pensionsordninger, der oprettes efter 1. januar 2018, kan der først ske udbetaling tre år før pensionsalderen. For pensionsordninger, der er oprettet før 2018, har man mulighed for udbetaling fem år før folkepensionsalderen, og for pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 har man mulighed for udbetaling, når man fylder 60 år.

”De ændrede regler har betydning, hvis man får sin første pensionsordning i år eller fremover, eller hvis man får en ny pensionsordning i forbindelse med jobskifte. Her kan man dog bevare ældre og gunstigere regler for udbetaling, hvis man straks flytter sin gamle ordning med sig til det nye pensionsselskab,” siger Carsten Holdum.

Fakta: Pensionsreformen

Del 2

Som del af skatteaftalen har regeringen og Dansk Folkeparti fredag vedtaget anden del af pensionsreformen, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op. Reglerne gælder med tilbagevirkende kraft fra. 1. januar 2018. Denne del af reformen udmønter næsten 5 mia. kr. årligt til følgende initiativer:

  • Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
  • Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger
  • Nyt jobfradrag
  • Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget
  • Nedsættelse af bundskatten

Del 1

  • Første del af pensionsreformen trådte i kraft 1. januar 2018 og indeholder følgende elementer:
  • Fra fem år før folkepensionsalderen kan man sætte op til 46.000 (2018) årligt ind på en aldersopsparing. Der kan indbetales samme beløb efter folkepensionsalderen.
  • Det maksimale indskud på aldersopsparing for yngre aldersgrupper sænkes til 5.100 kr. Altså for dem, der har mere end fem år til pension.
  • For nytegnede pensionsordninger kan udbetalingen tidligst startes tre år før folkepensionsalderen.
  • Udbetalingsperioden for ratepensionsordninger strækkes fra 10-25 år til 10-30 år.