PFA sender ekstra milliardbeløb videre til kunderne

PFA sender ekstra milliardbeløb videre til kunderne

PFA Pensions unikke model for overskuds- og risikodeling sender yderligere 939 mio. kr. videre til kunderne, der samlet set for 2017 har fået tildelt 2,5 mia. kr.

Kunder i PFA Pension kan igen i år gå sommeren i møde med ekstra penge på pensionskontoen. De ekstra penge kommer fra PFA KundeKapital, der er PFA Pensions særlige model for overskuds- og risikodeling med kunderne.

”Vi har netop sendt 939 mio. kr. ekstra videre til kunderne. De ekstra penge understreger styrken i vores kundeejede forretningsmodel, som gør det muligt for os at sende det overskud videre til kunderne, som i andre selskaber typisk går til deres aktionærer eller andre ejere,” siger Mads Kaagaard, koncerndirektør med ansvar for privatkunder i PFA.

Kunderne har samlet fået tilført ca. 2,5 mia. kr. via KundeKapital i 2017, hvor hovedparten er blevet fordelt løbende i 2017, og den resterende del er blevet tildelt nu.

”Indbetaling til KundeKapital, som langt de fleste kunder har tilvalgt, kan betragtes som en investering i PFA Pension, da pengene er med til bakke op om vores økonomiske styrke. Med de ekstra penge belønner vi dermed kunderne for at påtage sig en risiko på vegne af fællesskabet, og jeg er meget tilfreds med, at vi igen i år kan kvittere for kundernes tillid ved at sende et milliardbeløb tilbage til dem,” siger Mads Kaagaard.

26 mia. kr. sendt til kunderne gennem årene

Siden KundeKapital blev indført i 2001, har PFA samlet sendt omkring 26, mia. kr. videre til fordeling til kunderne. Og overskudsdelingen i form af KundeKapital står langt fra alene, når det handler om at sikre kunderne størst udbytte af de penge, de investerer hos PFA.

”PFA er skabt med det ene formål at skabe værdi til kunderne. Her spiller overskudsdelingen en vigtig rolle. Det samme gælder afkast og omkostninger, og jeg er derfor tilfreds med, at vi i PFA kan tilbyde vores kunder nogle af markedets laveste omkostninger blandt de kommercielle selskaber, ligesom vores investeringsafkast er blandt de bedste både på tre og fem års sigt,” siger Mads Kaagaard.   

Effektiv investeringsmotor kan hjælpe med mere end pensionen

Det er ikke kun i forhold til pensionsopsparingen og KundeKapital, at kunderne i PFA kan få glæde af PFA’s lave omkostninger og effektive investeringsmotor. Det gælder også, hvis man har anden langsigtet opsparing.

”Vi har i PFA den filosofi, at alt det, vi laver, skal komme vores kunder til gode. Derfor giver vi også vores kunder mulighed for at investere deres almindelige opsparing sammen med os. Det sker via PFA Invest og PFA Bank, hvor vi kan tilbyde nogle af landets bedst bedømte investeringsforeninger til lave priser. Det kan vi gøre, fordi vores bank som en del af PFA ikke har nogen ejere, der skal skabes store overskud til. I stedet kan vi udnytte PFA’s stordriftsfordele og investerings-kompetencer til at sende mest mulig værdi tilbage til kunderne,” siger Mads Kaagaard.
 

For mere information, kontakt: Pressekonsulent Martin Olsen tlf. 30 53 17 67, mol@pfa.dk