10 år efter krisen: Trods fremgang halter Europa og Danmark stadig efter USA

Finansmarkederne er steget kraftigt, og mange borgere har flere penge mellem hænderne. Men væksten i særligt Europa er aldrig kommet helt op på niveauet som før krisen, forklarer PFA’s chefstrateg i en 10-års status efter finanskrisen

I dag er de fleste lande kommet oven på igen efter finanskrisen i 2008, der bl.a. kostede millioner af mennesker deres job og formuer, og vi er generelt bedre sikret mod kriser end for ti år siden. Men selvom særligt bankerne nu er bedre polstret, og forbrugerne har nedbragt deres gæld, så er der endnu ikke udviklet en vaccine mod en ny krise i hverken i Danmark eller internationalt. 

Det fortæller Henrik Henriksen, der er chefstrateg i PFA.

”Helt overordnet er vi i Danmark ovre krisen og er rigere i dag end i 2007. Men der er stadig dele af landet, der ikke er kommet helt ovenpå, fx er boligpriserne uden for de større byer stadig noget under niveauet før krisen. Men hvis man kigger på BNP, arbejdsløshed, aktier og indtjeningen i virksomhederne osv., så er vi kommet ovenpå. Sammen med de fleste europæiske lande havde danskerne nogle hårde år under krisen. Og samlet er Europa tre år bagud i forhold til USA, som er kommet langt videre med deres økonomi efter krisen,” siger Henrik Henriksen.

Så hårdt ramte krisen

Finanskrisen var med til at barbere store værdier af aktiemarkedet. Det danske aktieindeks OMX 20 (dengang KFX) faldt med 59 % fra toppen til bunden, det amerikanske S&P 500-indeks faldt med 57 pct., og de europæiske aktier i Eurostoxx50 faldt 60 procent. 

Selvom økonomiske kriser vil komme med mellemrum, så var krisen i 2008-2009 særlig voldsom, bl.a. fordi den tog sit afsæt på boligmarkederne i en meget stor del af de vestlige økonomier, hvilket ramte almindelige mennesker hårdt, gik ud over bankernes likviditet og spredte sig til virksomhederne. Krisen kom lige efter en periode med en meget høj økonomisk vækst, hvor det for de fleste var svært andet end at se optimistisk på fremtiden. Det har ændret sig, mener PFA’s chefstrateg.

”Den grundlæggende tro på, at morgendagen bliver bedre end i dag, har hos mange lidt et knæk, særligt i USA. Den mistillid afspejler sig i flere økonomiske indikatorer. Økonomierne i vesten er generelt i fremgang, men uligheden er blevet større i mange lande, og det kan give politisk ustabilitet og leder til begivenheder, der påvirker finansmarkederne, som vi har set det med brexit, valget af Donald Trump til præsident i USA og den politiske ustabile situation i Italien,” siger PFA’s chefstrateg.

Han understreger, at de ikke nødvendigvis alle er direkte følger af finanskrisen, men at det kendetegner den verden, vi har set, efter finanskrisen.

Den grundlæggende tro på, at morgendagen bliver bedre end i dag, har hos mange lidt et knæk, særligt i USA. Den mistillid afspejler sig i flere økonomiske indikatorer. Økonomierne i vesten er generelt i fremgang, men uligheden er blevet større i mange lande, og det kan give politisk ustabilitet og leder til begivenheder, der påvirker finansmarkederne

Centralbanker skubbede på væksttog efter krise

For at sætte gang i væksten efter finanskrisen begyndte centralbankerne i først USA og senere i Europa at sænke renten til omkring nul og købe obligationer for at presse de lange renter ned. Det har i årene derefter og helt frem til i dag givet medvind til aktier, sendt renterne ned og kursen på obligationer op, hvorved vi har haft en årrække, hvor både aktier og obligationer har givet meget høje afkast. 

Amerikanske aktier har fx i gennemsnit givet et afkast på 11 pct. om året siden 2008, og de seneste seks år har aktier igen givet et højere afkast end obligationer. Det har givet ro på bagsmækken foreløbig, forklarer Henrik Henriksen, men vi er ikke vaccineret mod en ny krise. 

”Bankerne i Europa og globalt er nu markant styrket og meget mere solide, så en finansiel krise som i 2008, der i høj grad startede i bankerne, er sværere at forestille sig i dag. Det er altid vanskeligt at spå om, hvor den næste krise starter - og hvor alvorlig den bliver. En mulighed er, at det bliver en mere ’normal’ nedtur, hvor aktiemarkederne kommer til at lide under skuffende indtjening i virksomhederne, og hvor bølgerne kommer til at gå mindre højt end under finanskrisen, fordi bankerne er bedre kapitaliseret. Den næste krise kommer dog til at ramme de højt gældsatte hårdest, herunder eksempelvis et land som Italien,” siger Henrik Henriksen og tilføjer: 

”For investorerne er der generelt kommet mere fokus på at sprede risikoen, og i PFA gør vi fx det, at vi udover at have en bred og diversificeret aktieportefølje fokuserer mere på alternative investeringer herunder ejendomme, infrastruktur og energi.”