Lange uddannelser bliver stadig mere populære, men mindre økonomisk attraktive

Flere og flere danske unge tager en lang videregående uddannelse. Men gevinsten ved at sidde mange år på skolebænken for at blive akademiker er blevet mindre de sidste 10 år, samtidig med at de kortere uddannelser er blevet mere økonomisk attraktive. Det viser en ny analyse fra PFA.

I denne tid tager mange unge hul på en videregående uddannelse. Og for en stor andel vil studierne først være afsluttet om fem år, når de har en kandidattitel. De sidste 15 år er antallet af akademikere nemlig eksploderet, og hver 5. mellem 25 og 29 år ender med en kandidatgrad.

Men mens det er blevet stadig mere populært at blive akademiker herhjemme, så er de lange videregående uddannelser generelt blevet mindre økonomisk attraktive de sidste 10 år ift. kortere uddannelser. Det viser en ny analyse fra PFA.

I analysen har PFA dels kigget på udviklingen i gennemsnitlige indkomster og beregnet pensionsdepot for hhv. erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse i 2008 og 2018 – og dels på gevinsten pr. års uddannelse af disse forskellige uddannelsestyper ift. ikke at tage en videregående uddannelse (ufaglærte).

Analysen viser, at uanset uddannelsesniveau kan det generelt betale sig at tage en videregående uddannelse ift. ikke at tage en uddannelse. Og jo længere uddannelse, jo højere løn og pensionsdepot. Men samtidig viser analysen, at gevinsten ved at tage en lang videregående uddannelse er blevet mindre fra 2008-2018, da løn- og pensionsniveauet stort set har stået stille for akademikerne i perioden, mens det er steget for personer med kortere uddannelser.

”Det kan virke banalt at pointere, at det at tage en uddannelse som udgangspunkt er en god investering rent økonomisk, men det er en brugbar tommelfingerregel. Dog viser analysen også, at mere uddannelse ikke automatisk giver mere i løn og pension, og at gevinsten ved at tage en lang videregående uddannelse er faldende. Det skyldes akademiker-boomet, som har langt en dæmper på akademikernes realløn de sidste 10 år, mens folk med kortere uddannelser har oplevet stigninger i samme periode,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Lønudvikling står stille for akademikere

Ifølge analysen var den gennemsnitlige indkomst for en person med lang videregående uddannelse på 596.000 kr. i 2018 mod 594.000 kr. i 2008. Det svarer til en reallønsstigning på 2.000 kr. (0,3 pct.). Til sammenligning er den gennemsnitlige indkomst i samme periode steget med 5.000 kr. (1,5 pct.) for personer med erhvervsuddannelse, 44.000 kr. (11,9 pct.) for personer med kort videregående uddannelse og 11.000 kr. (2,7 pct.) for personer med mellemlang videregående uddannelse.

Analysen viser desuden, at gevinsten for hvert enkelt år man sidder på skolebænken er blevet mindre for akademikerne. I 2018 var løngevinsten pr. års uddannelse ift. ufaglærte på 50.000 kr. for personer med lang videregående uddannelse mod 49.000 kr. i 2008 – altså en stigning på 1.000 kr. (2 pct.). I samme periode er løngevinsten pr. års uddannelse ift. ufaglærte steget med 5.000 kr. (9,6 pct.) for personer med erhvervsuddannelse, 11.000 kr. (34,3 pct.) for personer med kort videregående uddannelse og 4.000 kr. (13,8 pct.) for personer med mellemlang videregående uddannelse.

Unge skal også være opmærksomme på økonomien

”Der er grund til at være opmærksom på, at den økonomisk gevinst ved at tage en lang videregående uddannelse er faldende. Det gælder ikke mindst for de mange unge, som starter på en af disse uddannelser i denne tid, og som måske forventer, at de mange år på skolebænken automatisk vil give tilsvarende bedre indkomst på sigt. For det gør det ikke nødvendigvis, og f.eks. er der i dag mange mellemlange uddannelser, som er mere økonomisk attraktive end længere uddannelser,” siger Carsten Holdum og fortsætter:

”Selvfølgelig skal man vælge uddannelse af lyst. Men det er også vigtigt at tænke over økonomien i den vej, man vælger, så man ikke har en urealistisk forestilling om, hvad man kan forvente at få i løn og pension, når man er færdiguddannet. En god uddannelse er vigtig – men en lang uddannelse er ikke altid bedre rent økonomisk. Videreuddannelse, i takt med at verden ændrer sig, kan være ligeså vigtigt for et godt arbejdsliv som det at tage en lang videregående uddannelse som ung,” siger han.

Analysen viser desuden, at den uændrede lønudvikling for akademikerne i de sidste 10 år også slår igennem på deres pensionsindkomst. Både i 2008 og 2018 er det beregnede pensionsdepot for personer med en lang videregående uddannelse på 4,4 mio. kr. – altså ingen stigning. I samme periode er det beregnede pensionsdepot derimod steget med 10.000 kr. (0,3 pct.) for personer med erhvervsuddannelse, 310.000 kr. (10,3 pct.) for personer med kort videregående uddannelse og 40.000 kr. (1,2 pct.) for personer med mellemlang videregående uddannelse.

For yderligere information

Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA, 24 28 44 52 eller chu@pfa.dk