Vi skal bruge corona-erfaringerne til at styrke den mentale sundhed

I de senere år er det gået hastigt den forkerte vej med danskernes psykiske trivsel. Men corona-krisen har vist nye veje til, hvordan vi kan skabe mere bæredygtige arbejdsliv og derigennem styrke den mentale sundhed herhjemme. De muligheder skal vi nu gribe. Sådan lyder det i dette indlæg af Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA, i forbindelse med World Mental Health Day, hvor der sættes fokus på mental sundhed verden over.

Det er velkendt, at antallet af danskerne med stress er eksploderet de senere år, og at udviklingen koster alle parter dyrt.

Men den gode nyhed er, at der i forbindelse med corona-krisen har vist sig nye muligheder for at få vendt den udvikling, og her spiller arbejdspladserne en helt central rolle.

Det er værd at gøre opmærksom på – og ikke mindst i forbindelse med World Mental Health Day d. 10. oktober, hvor der sættes fokus på mental sundhed verden over.

Gode corona-erfaringer med hjemmearbejde

Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil oplever hver 4. dansker et højt stressniveau. Til sammenligning gjaldt det for hver 5. dansker i 2010. Vi har alle en interesse i og ansvar for at give vores bidrag til at få vendt udviklingen, og i den forbindelse kan erfaringerne fra corona-krisen med nye måder at arbejde på være en ny vej frem.

Før corona-krisen var det en udbredt holdning på mange arbejdspladser, at tilstedeværelse på kontoret var kritisk for produktivitet, kultur og medarbejderfastholdelse og -tiltrækning. Men det vendte corona-krisen op og ned på. Hjemmearbejde blev hverdag på mange arbejdspladser, hvor der under corona-krisen blev arbejdet på højtryk for hurtigt at migrere til en ny måde at arbejde på, som selv de mest ekstreme forretningskontinuitetsplaner ikke havde kalkuleret med. Samtidig skulle medarbejdernes trivsel og produktivitet naturligvis sikres.

Og erfaringerne med de nye måder at arbejde på under corona-krisen har generelt været gode. Mange arbejdspladser har oplevet, hvor hurtigt og effektivt teknologier til videokonferencer og møder og andre former for digitalt samarbejde blev implementeret, og hvor effektivt nogle dele af det daglige arbejde og samarbejde er i en ren virtuel version.

Samtidig har hjemmearbejdet under corona-krisen mange steder vist sig at bidrage til lavere stressniveau, uden at det har kostet på produktiviteten. Samme billede viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for PFA blandt ca. 2.500 danskere. Her svarer f.eks. hver 3., at de har følt sig mindre stressede i perioden på hjemmekontoret ift. en almindelig arbejdsdag, mens to ud af tre vurderer, at deres produktivitet i perioden på hjemmearbejdspladsen har været enten uændret eller højere ift. en almindelig arbejdsdag.

Mere bæredygtige arbejdsliv

På arbejdspladserne på tværs af brancher skal vi nu se på, hvordan læringerne fra corona-krisen generelt kan bruges, og herunder hvordan arbejdet kan udføres mere effektivt og bæredygtigt - både nu og i fremtiden.

Det gælder ikke mindst de gode erfaringer med hjemmearbejde og fleksibilitet. De er blevet aktuelle igen, nu hvor mange medarbejdere på ny arbejder hjemme som følge af genopblussen af corona herhjemme. Men den mere fleksible måde at arbejde på er også kommet for at blive på mange arbejdspladser. Her ses det som en vej til mindre stress og – på nogle områder – øget produktivitet. Samtidig kan det bl.a. også bidrage til bedre medarbejdertiltrækning og -fastholdelse.

Det er naturligvis vigtigt at holde sig for øje, at hver arbejdsplads og kultur er forskellig, og det gælder også hver enkelt medarbejder. Mange har oplevet mere overskud ved at arbejde hjemmefra, andre er trætte af det. Produktiviteten er steget hos nogle medarbejdere, for andre er den faldet. Mange former for virtuelt samarbejde fungerer godt, andre gør ikke. Derfor er øget fleksibilitet og mere hjemmearbejde selvfølgelig heller ikke en mirakelkur, der med ét kan booste danskernes mentale sundhed og produktivitet.

Men corona-krisen har vist en ny vej frem i den sammenhæng og kan generelt være en katalysator for nye måder at arbejde på med større fokus på medarbejdernes forskelligheder, når det f.eks. gælder præferencer ift. hjemmearbejde, om man er introvert eller ekstrovert, single eller i parforhold osv. Denne mere individualiserede tilgang er afgørende, hvis vi vil have det bedste ud af vores medarbejdere og organisationer, og dét kan være vejen til mere bæredygtige arbejdsliv fremover og derigennem bedre mental sundhed herhjemme. De muligheder skal vi nu gribe rundt omkring på arbejdspladserne.

Indlægget er skrevet af Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA