Vi skal passe på vores fysiske og mentale sundhed i denne tid

Den fleksibilitet, som hjemmearbejdet giver mulighed for, kan for mange bidrage til en mindre hektisk hverdag og mindre stress. Men der er også udfordringer med denne relativt nye måde at arbejde på, som der er grund til at være opmærksom på. Sådan lyder det i dette indlæg af Rikke Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.

For mange danskere har hjemmekontoret været den faste arbejdsplads den seneste tid som følge af myndighedernes anbefalinger. Og på længere sigt skal vi også indstille os på, at hjemmearbejde bliver en mere fast del af måden at arbejde på. For på mange arbejdspladser har erfaringerne med hjemmearbejdet under og i kølvandet på corona-krisen været gode - hvor det bl.a. har bidraget til lavere stressniveau, uden at det har kostet på produktiviteten – og derfor er det kommet for at blive mange steder.

Der er dog også udfordringer med denne relativt nye måde at arbejde på, som der er grund til at være opmærksom på. For hjemmearbejdet kan påvirke vores fysiske og psykiske trivsel, hvilket kan koste alle parter dyrt. Derfor er det vigtigt, at både medarbejderne og virksomhederne har fokus på, hvordan vi sammen kan passe på vores velbefindende i en fremtid, hvor vi arbejder mere hjemme.

Flere døjer med fysiske problemer

I en ny undersøgelse blandt ca. 4.300 beskæftigede kunder har PFA kigget på, hvorvidt og hvordan corona-krisen har påvirket den fysiske og psykiske trivsel. Undersøgelsen viser, at den fysiske trivsel generelt er blevet dårligere efter corona-udbruddet i marts. Bl.a. er andelen, der døjer med hovedpine, steget fra 33 pct. før corona-udbruddet til 41 pct. efter corona-udbruddet. Samtidig er der også flere, som ifølge undersøgelsen oplever smerter i lænd eller ryg - fra 42 pct. før corona-udbruddet til 50 pct. efter corona-udbruddet.

At flere døjer med fysiske problemer, kan hænge sammen med, at mange efter corona-udbruddet har arbejdet hjemme ved f.eks. spisebordet, hvor der måske ikke har været mulighed for f.eks. hensigtsmæssige arbejdsstillinger eller optimal belysning. På den måde kan hjemmearbejde udfordre ens ellers gode vaner på arbejdspladsen, hvor der ofte er mere fokus på bl.a. det fysiske arbejdsmiljø, hvilket kan være sværere hjemmefra.

Mere energi, men flere bekymringer

Når det gælder den psykiske trivsel, er billedet mere broget. For mange var corona-krisen i foråret en mulighed for at stige af hamsterhjulet og få noget mere ro i en ellers hektisk hverdag. I den forbindelse har en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for PFA blandt ca. 2.500 danskere, tidligere vist, at hver 3. har følt sig mindre stresset i perioden på hjemmekontoret ift. en almindelig arbejdsdag. Samme billede tegner sig i PFA’s nye undersøgelse blandt 4.300 kunder. Her fremgår det, at energiniveauet faktisk er steget lidt efter corona-udbruddet. Dog viser den nye undersøgelse også, at den mentale trivsel er forværret efter corona-udbruddet, hvor en større andel angiver, at de føler sig bekymrede, ulykkelige og deprimerede.

At corona-krisen påvirker den psykiske trivsel, er helt naturligt. Man bekymrer sig måske om at blive syg eller miste jobbet, og det handler grundlæggende om, at vi ikke føler, at vi er i kontrol med situationen. Hertil kommer den stigende grad af ensomhed og isolation, som mange føler i denne tid med begrænset social kontakt.

Man kan gøre en hel del selv

Den gode nyhed er dog, at der faktisk er en hel del, man selv kan gøre for passe på sit fysiske og psykiske velbefindende i denne tid.

- Når det gælder den fysiske trivsel, er det først og fremmest afgørende at have en god hjemmearbejdsplads, når man er på hjemmefra. Her er det vigtigt, at man sidder godt, har ordentlig belysning og varierer arbejdsstilling i løbet af dagen. I praksis betyder det, at man skal være opmærksom på dit valg af bord, stol og belysning.

- Det er desuden vigtigt at få bevægelse ind i hjemmearbejdsdagen. For situationen i øjeblikket betyder, at mange af os bevæger os mindre end normalt.

- Og så er det vigtigt at få rammer for, hvornår på dagen man er på arbejde, hvornår man holder pauser, og hvornår man har fri. For når vi arbejder hjemmefra, kan det være svært at skelne mellem arbejdstid og fritid.

- Rammerne er også vigtige, når det gælder den psykiske trivsel. For det kan bidrage til en følelse af at være i kontrol og dermed være med til at mindske eventuel uro og bekymringer. Og her kan virksomhederne også hjælpe med råd og vejledning om, hvordan man som medarbejder kan organisere sin hverdag, så man får skabt nye vaner og rutiner og ikke mindst en fast struktur.

- Hvis man døjer med bekymringer i denne tid, er det desuden vigtigt at anerkende sine følelser og sige til sig selv, at det er helt OK at føle sig usikker, sårbar og overvældet i øjeblikket.

- Endelig skal man huske at have kontakt med andre mennesker i denne tid, hvor vi har meget begrænset fysisk kontakt. Og her kan sociale medier, e-mail eller telefon være gode måder at være tæt på dem, der betyder noget for én.

Indlægget er skrevet af Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA