PFA Erhvervsevne
Hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde, så har du mulighed for at få en løbende udbetaling. Din generelle erhvervsevne skal være nedsat til halvdelen eller derunder, og din indtjening skal være nedsat med minimum 10 procent for, at du kan få en løbende udbetaling ved nedsat erhvervsevne. Forsikringen bliver udbetalt løbende, indtil din erhvervsevne forbedres, dog længst frem til du når den aftalte pensionsalder.
Dækningen på din forsikring er en fast procentdel af din løn. Hvis du har PFA Erhvervsevne med automatisk tilpasning vil dækningsprocenten løbende vil blive tilpasset dit lønniveau. Hvis dit lønniveau stiger, vil din dækningsprocent automatisk blive sat op og tilsvarende sat ned, hvis dit lønniveau falder. Hvis du ikke er omfattet af den automatiske tilpasning, vil du som udgangspunkt have en dækning på 65 procent af din løn og du har mulighed for at nedsætte den til 40 procent og forhøje den til 80 procent af din løn.
Hvis du er ansat i fleksjob, kan du få en løbende udbetaling, så du som udgangspunkt kan bevare dit hidtidige lønniveau. Udbetalingen er betinget af, at du opfylder de beskrevne udbetalingsbetingelser og kan ikke være større end dækningen på din forsikring.
Log på Mit PFA og få en anbefaling til, hvor stor din forsikring ved nedsat erhvervsevne bør være.
Indbetalingssikring giver ekstra tryghed
Din forsikring ved nedsat erhvervsevne indeholder også en indbetalingssikring, som sikrer, at din pensionsordning fortsætter, mens du får udbetaling fra PFA Erhvervsevne. Det betyder, at PFA Erhvervsevne, PFA Kritisk sygdom og PFA Liv fortsætter, og derudover betaler PFA en del af indbetalingen/indbetaler PFA til din opsparing, så du fortsat kan spare op til din pensionisttilværelse.
Udvid din forsikring med en engangsudbetaling
Som privatansat har du mulighed for at købe en ekstra forsikring, som sikrer dig et engangsbeløb, hvis din erhvervsevne bliver varigt nedsat med 2/3 eller mere. Du kan få udbetalingen, når din erhvervsevne har været nedsat i 12 måneder. Du kan vælge en dækning på op til 500.000 kr.
Hvis du er statsansat, ansat i region, kommune eller i Grønland har du en forsikring ved nedsat erhvervsevne, som sikrer dig et engangsbeløb på 100.000 kr., hvis din erhvervsevne bliver varigt nedsat med 2/3 eller mere. Du har mulighed for at forhøje forsikringsdækningen op til 500.000 kr.